Annonce
Mad 25. aug. 2009 KL. 20.00

Danskerne går amok i cider

Mens salget af cider er steget 372 procent siden sidste år, er salget af både øl og alko-pops faldet.

Se også

Danskerne har indtil nu købt cider i Coops butikker i en mængde, der er 372 procent større end den var i 2008, hvor cider ifølge Coop fik sit gennembrud i Danmark.

Samtidig med det eksploderende salg af cider er salget af øl faldende. I forhold til sidste år er salget af øl faldet seks procent, og det billede ligner tidligere års.

LÆS ARTIKEL Cider forbløffer med dårlig smag

»Det er den unge generation, der i den grad har taget cideren til sig. Og det er ikke alene ølsalget, det er gået ud over. Også de såkaldte alko-pops har mistet omsætning«, fortæller Kenn Thomsen, der er kategorigruppechef i Coop.

LÆS ARTIKEL Ekspert: Unge skal passe på cider

Ifølge Kenn Thomsen blev gennembruddet skabt sidste år af Carlsberg med lanceringen af Somersby, og han peger på tre årsager til, at salget brager der udaf:

»Det rammer de unges smag, det bliver dygtigt markedsført, og der er kommet et kæmpe udvalg lige fra sød cider til den rigtige tørre cider, som er et valg til maden«, siger Ken Thomsen.

LÆS ARTIKEL Cider med alkohol sælges som læskedrik

Ialt kan man få 44 forskellige typer cider i Coops butikker.

LÆS ARTIKEL Carlsberg afviser kritik af æblecider

Tilmeld dig Politiken Mad Nyhedsbrev

Annonce
Annoncer
Annoncer