Annonce
Mad 25. nov. 2009 KL. 06.00

Kun én kvik-kage er pengene værd

Irmas JustBake begejstrer som den eneste dommerne i Tjeks test af bag-let-chokoladekager.

Politiken synes
Politiken synes
Vi tjekker

Chokoladekage

Sorteret efter

Sådan gjorde vi

Tjek bad smagsekspert Thomas Hansen, adjunkt på Metropol Ernærings- og Sundhjedsuddannelserne (det tidligere Suhr's seminarium), og to af hans elever, Camilla Staugaard og Marie-Louise Nielsen, om at blindsmage frem bag-let-chokolagekager.

Panelet vurderede kagerne på baggrund af parametre som konsistens, smag, umddelbart indtryk samt om kagerne reelt var lette at tilberede og bage.

Ud fra en samlet vurdering har Thomas Hansen til sidst givet kagerne mellem et og seks tjektegn, hvor et er dårligst og seks er bedst.

En af kagerne var økologisk, og priserne varierer fra 15 til 30 kroner.

Vi danskere bliver mere og mere dovne i køkkenet.

I hvert fald at dømme ud fra mængden af de såkaldte bag-let-produkter, der i stigende grad vinder plads på supermarkedernes hylder.

Således også med chokoladekager. Med en færdigblanding og en simpel instruktion giver produkterne forbrugeren en fornemmelse af at bage selv. Man skal blot tilsætte vand eller andre basale råvarer før den 'hjemmebagte' chokoladekage er en realitet.

»Overraskende dårlige«
Problemet er bare, at de for det meste ikke er pengene værd. Det viser en test, som Tjek har foretaget af bag-let-chokoladekager.

»Generelt er kagerne overraskende dårlige. De har ikke særlig meget at byde på«, lyder den hårde dom fra testleder og sensoriker Thomas Hansen.

OPSKRIFTChokoladekage med solbærkompot

Han er desuden adjunkt på Metropol Ernærings- og Sundhedsuddannelserne og har sammen med to af hans elever blindsmagt fem kager.

Fire  ud af testens fem bag-let-chokoladekager skuffer dommerne. Eneste positive indslag er JustBake (nummer to fra venstre). Foto: Torben Greve.

Næsten alle produkterne falder igennem. Især på velsmag og konsistens har bag-let-chokoladekagerne svært ved at hamle op med de traditionelle kager

Ville kun spise testvinderen
Kun testvinderen JustBake til 30 kroner i Irma slipper igennem dommerpanelets nåleøje.

»Faktisk er den her kage den eneste, jeg selv for alvor ville overveje at spise«, siger Thomas Hansen om testvinderen.

Især det faktum, at JustBake kommer i en bageform, er noget producenterne af de øvrige produkter kunne lære noget af, mener han.

GUIDEHold bagedag med ungerne

»Man sparer opvasken og kagen bliver sprød på toppen og får en perfekt konsistens«.

Og netop konsistensen er et parameter, mange af kagerne falder på. En ideel chokoladekage bør ifølge Thomas Hansen sprød på toppen, let klæg i midten og en smule svampet i bunden - alt sammen med måde, forstås. Og her lader hovedparten af kagerne meget tilbage at ønske.

Testvinderen  er ifølge dommerpanelet både velsmagende og perfekt i konsistensen. Foto: Torben Greve.

»Nogle var for tørre, andre for svampede. Men vi fulgte instruktionerne, og der viste det sig, at nogle ikke helt havde fået nok, mens andrer virkede lidt brændte. Det er lidt tyndt«, siger Thomas Hansen.

Let at lave, men smager dårligt
Til gengæld holder samtlige kager hvad de lover om, at de er lette til tilberede. Der er ikke brug for at tilsætte ekstra ingredienser, og blandingerne er lette at gå til.

Selvom chokoladekagen traditionelt set er en af de mest populære desserter, er velsmagen langt fra en selvfølge blandt de testede produkter. Faktisk består kun testvinderen dommerpanelets krav.

»De smagte for lidt af chokolade, og det er jo ikke så godt. Nogle smagte af dårligt kakaopulver, og andre kunne man dårligt nok koncentrere sig om smagen, fordi alt klistrede til inden i munden«, siger elev Marie-Louise Nielsen.

LÆS ARTIKELEmirens konditor åbner fint kagehus

Se også

Tilmeld dig Politiken Mad Nyhedsbrev

 
Annonce
Annoncer
Annoncer