Annonce
Mad 8. maj. 2010 KL. 15.00

Find vej til Danmarks bedste ølsteder

Danske Ølentusiaster udpeger 57 øl- og spisesteder, der byder på en særlig oplevelse.

I år har i alt 57 udskænkningssteder over hele landet modtaget entusiasternes diplom, hvilket er det samme antal som i 2007 – forskellen er, at ni diplommodtagere er røget af listen, mens ni nye er kommet til.

For at modtage Dansk Ølmærke må udskænkningsstedet have et godt udvalg af øl, der i øvrigt behandles med ekspertise og serveres i et godt miljø.

Der lægges bl.a. vægt på, at personalet har viden om øl, serverer den i korrekte glas og kan præsentere en god bredde i øltyperne.

Ud over beskrivelserne af landets ølmærkede øl- og spisesteder kan man i guiden, der ligger på Ølentusiasternes hjemmeside – www.ale.dk – også finde otte steder, der særligt skiller sig ud og ifølge foreningen er en togtur værd.

Det gælder bl.a. Brewpub i København, Chr. Firtal i Odense, You’ll Never Walk Alone i Kolding og The Wharf i Aalborg.

´Comming up´ steder er også med
Guiden indeholder også en liste med anbefalinger fra foreningens lokalafdelinger, hvor udskænkningssteder, der lige mangler det sidste for at få tildelt diplomet, optræder.

Se også

Tilmeld dig Politiken Mad Nyhedsbrev

Annonce
Annoncer
Annoncer