Det er et usædvanligt navn for en gade i København. Ja, faktisk er Westend eneste på gadefortegnelsen, der angiveligt ikke er dansk. Westend, der centralt i bydelen løber fra Vesterbrogade til Istedgade, ligner heller ikke nogen anden gade i Vesterbros ellers så ensartede net af lejekaserner, som opstod i løbet af ganske få år efter voldenes fald i slutningen af 1800-tallet. Den smalle sidegade har de seneste 100 år med sine prangende og kunstfærdigt udførte art deco-facader udgjort en lille enklave af luksus og overskud midt i det spartanske spekulationsbyggeri. Sådan tager det sig i hvert fald ud. »Man kan på mange måder betragte Westend som en miniudgave af den byfornyelse, det øvrige Vesterbro har undergået de seneste årtier. Det ser tjekket og pænt ud. Men det er allermest overflade. For Vesterbro er nu engang stadig Vesterbro«, siger Jesper Bernt.
Livslang kærlighedsaffære
Den 36-årige tv- og radiomand har sammen med en ven, forfatteren Jeff Matthews, skrevet en mursten af en roman, ’Westend’, der med udgangspunkt i gaden og især det nu nedlagte Hotel West fortæller om et nutidigt Vesterbro, der ganske vist er under forvandling, men ikke desto mindre stadig er dybt præget af kriminalitet, prostitution, spil, druk, narkotika, fusk og vold.
»Bag de fine facader kan der sagtens bo nogle slemme røvhuller«, fastslår Jeff Matthews. Og dét kan man roligt tage som et statement, som den 428 sider lange roman gør sit for at leve op til: Den vrimler ligefrem med røvhuller, snydepelse og dumme svin i den kulørte aktionsprægede kriminalroman, der ikke lader hverken ’Pusher’-filmene eller Dan Turèlls kriminalromaner noget efter i skildringen af voldsomhederne i kvarteret. Omvendt lades læseren heller ikke et øjeblik i tvivl om, at forfatterne har en livslang kærlighedsaffære kørende med Westend såvel som resten af Vesterbro.
Ikke slumromantikere »Vi har tilsammen levet 37 år på Vesterbro«, fortæller Jesper Bernt, der rent faktisk flyttede til bydelen i 1999, samme år som hans kommende forfatterkollega flyttede derfra efter 25 år som hjemmefødning på stenbroen. »Vi elsker Vesterbro. Både det nye og det gamle. I hvert fald har vi ikke til hensigt at fremstå som slumromantikere. Altså alt det med at Vesterbro var bedre i gamle dage, og at de nytilflyttede har ødelagt stemningen. Vesterbro er en del af en storby, og sådan nogle er i evig forandring. Det er selve definitionen«. »Forandringerne har vi meget kontant kunnet mærke ved, at en hel del af de steder, som vi beskriver i bogen, rent faktisk er forsvundet fra Vesterbro i løbet af de tre-fire år, vi har arbejdet på bogen«, siger Jeff Matthews og kan samtidig ikke skjule en vis melankoli, når han fortæller om såvel værtshuset Jernstangen, som Hotel West og pladebutikken Rocken: »Ja, det var jo hos Plade-Jan i Rocken jeg købte mine første Depeche Mode-plader, da jeg var teenager«. Pølsemænd og gadebumser Og netop Plade-Jan, altså den rigtige levende mand, der indtil for nylig havde musikbutikken Rocken på Vesterbro, møder man flere gange under læsningen af ’Westend’, ikke i nogen betydende funktion, bare som ekstra farvelag på den ellers i forvejen stærkt kulørte fortælling.
