Annonce
Annonce
Annonce
Mad 14. maj. 2012 KL. 07.00

Bøfsandwich med sprøde ramsløg

Ingredienser

4 personer

Sprøde ramsløg
300 g ramsløg, blade, stængler, blomster
4 spsk. olivenolie

Bøffer
500-600 g hakket økologisk oksekød
20 g ramsløgsblade, cirka 8 blade
salt og peber
olivenolie til stegning

Tilbehør
4 burgerboller efter eget valg
200 g tomater
ravigottesauce eller dijonsennep og ketchup



Den klassiske bøfsandwich indeholder bløde stegte løg. Denne serveres med sæsonens sprøde ramsløg, og bøffen kan snildt tilberedes på den elskede havegrill.

Sådan gør du

Ramsløg: Skyl og tør ramsløgene grundigt, hak dem groft. Beklæd to bageplader med bagepapir.

MADKLUBBliv medlem af Politiken Madklub

Vend ramsløg med olie på en af pladerne, og fordel dem på begge plader. Bag pladerne sammen ved 200 grader (ej varmluft) i cirka 20 minutter, til de er brune og sprøde. Vend en gang undervejs.

Bøffer: Rør hakkekød, finthakket ramsløg, salt og peber sammen med hænderne, og form 4 flade bøffer, der er cirka 1 cm høje. Hak dem med en kniv på begge sider. Steg bøfferne på begge sider i olien, i cirka 10 minutter i alt, til de er netop gennemstegte. Eller grill dem på havegrillen.

Skær tomaterne i skiver. Lun bollerne i ovnen, flæk dem, smør ravigottesauce på top og bund, kom bøfferne på, dernæst tomater og sprøde ramsløg og slut af med den øverste halvdel af bollen.

Tip
Ravigottesauce er en finere sød sennepssovs, som kan købes i velassorterede supermarkeder.