Annonce
Mad 4. mar. 2010 KL. 15.06

Ditlevs chokoladelagkage med bananlimecreme og kaffeglasur

Ingredienser

Til 4 pers.

Lagkagebunde
160 g sukker
2 æg
1 dl kærnemælk el. skummetmælksyoghurt
4 spsk. smagsneutral olie,
f.eks. rapsolie
200 g hvedemel
3 spsk. valrhona-kakao
1/2 tsk. natron

Vaniljecreme
1 æggeblomme
2 1/2 dl minimælk
1/2 dl sukker 1 1/2 toppet
spsk. maizenamel korn fra
1/2 vaniljestang

Banancreme
3 store, godt modne bananer
saft af 1-2 lime
skal af 1 økologisk lime

Fyld
ca. 20 knuste makroner
150 g revet marcipan

Glasur og pynt
2 dl flormelis
2 tsk. Nescafé (kan udelades)
1 spsk. god kakao
lidt kogende vand
1 dl piskefløde




Sådan gør du

Varm ovnen op til 180 grader. Rør ingredienserne til lagkagebundene sammen. Smør dejen ud til tre flade bunde på ca. 25 cm i diameter på bageplader med bagepapir, og bag dem i ca. 10 minutter.

Kom alle ingredienserne til vaniljecremen i en kold gryde, og sæt den over svag varme. Kog langsomt cremen op, mens der piskes. Skru helt ned for varmen, så snart cremen koger, og lad den simre et par minutter.

Mos bananerne og smag til med limesaft og -skal.

Rør flormelis, Nescafé, kakao og vand sammen til glasuren.

Læg en lagkagebund på et fad. Smør halvdelen af vaniljecremen på og derefter halvdelen af bananmosen. Fordel også halvdelen af marcipanen og makronerne over bunden. Læg en lagkagebund ovenpå og gentag proceduren. Afslut med den sidste bund, og kom glasuren på.

Pisk fløden til skum og sprøjt et tyndt lag flødeskum rundt langs kanten af lagkagen.

Tilmeld dig Politiken Mad Nyhedsbrev

Annonce
Annoncer
Annoncer