Annonce
Mad 8. mar. 2010 KL. 11.38

Napoleonskager

Ingredienser

8 stk.

4 frosne plader butterdej

Creme
3 dl sødmælk
korn af en stang vanilje
4 æggeblommer
3 spsk. sukker
4 tsk. maizena
3 dl fløde
4-6 spsk. hindbærmarmelade

Pynt
flormelis til drys og glasur
ca. 2 1/2 dl fløde pisket til skum
ribsgelé



Sådan gør du
Drys de optøede butterdejsplader med lidt flormelis, og læg dem på en bageplade med en anden bageplade ovenpå, så de ikke hæver op. Bag dem sprøde og lysebrune ved 200 grader i ca. 15-20 minutter.

Til cremen koges mælken op med vaniljekorn, mens æggeblommerne piskes hvide med sukker og maizena. Tilsæt den kogende mælk under piskning, og hæld det hele tilbage i gryden, og lad det koge igennem, mens der piskes. Lad cremen køle af, og bland den med fastpisket flødeskum af 3 dl fløde.

Sæt cremen på køl, til den skal bruges.

Smør et tyndt lag hindbærmarmelade på to af de bagte bunde og glasur på de to andre. Fordel et tykt lag creme oven på marmeladen, og læg bundene med glasur ovenpå. Skær forsigtigt stykkerne i fire dele hver. Det er lettest med en skarp, takket kniv.

Dekorer enderne med flødeskum sprøjtet gennem en takket tylle samt med en firkant af ribsgele.

Tilmeld dig Politiken Mad Nyhedsbrev

Annonce
Annoncer
Annoncer