Annonce
Annonce
Annonce
Vi guider 28. okt. 2007 KL. 13.00

Vi guider Brug de bugnende æblelagre

Årets æblehøst har været enorm. Nu skal æblerne bruges på bedste vis. Vi guider og bringer opskrifter.

Vi guider
  1. Nu er det tid til æbleselvpluk

    Æbletræerne bugner. Vi guider til priser og åbningstider i plantager landet over. Her kan du samle lækre og billigere æbler. Se flere detaljer

  2. Avlere: Vores frugt er ikke gammel
  3. Nu må danske æbler gasses
  4. Det danske æble er truet
  5. Danske grøntsager sætter rekord i giftrester
  6. Køb danske æbler og spar CO2
  7. Vælg det rette æble
  8. Æbler får antirynke-behandling
  9. Netto solgte øko-æbler med pesticider
  10. Udenlandske øko-æbler er sprøjtet med kobber
Se alle guider
Vi guider

Æblerne er over os, og der skal bages og steges med denne vidunderlige frugt.

Samt selvfølgelig spises i store mængder som rå, sprøde og saftige.

At bide i et æble plukket direkte fra træet i haven kan gøre de fleste ør og mør af lykke – saften springer en i møde, aromatisk, syrlig og sødmefuld.

Høsten er misundelsesværdig
Misundelse er ikke en følelse, vi normalt flager vidt og bredt med, men det er svært ikke at blive bare en lille smule misundelig ved tanken om de personer, der har haft æbletræer bugnede fulde af vidunderlige æblesorter og har høstet frugt i vildskab.

Og som formentlig allerede har spist en masse, syltet, kogt, bagt og stegt æbler samt muligvis også nydt godt af æblemost fra egen høst.

Gemt kasser med æbler i kælderen til at bruge i madlavningen gennem vinteren.

Danske æbler er fremme i butikkerne
Hvad gør de mennesker, som ikke har et æbleforrådskammer i baghaven?

Det kan til tider være en kamp at købe gode danske æbler, men heldigvis er der flere butikker, som har opdaget, at der er efterspørgsel på de gode danske økologiske æbler, og at flere og flere forbrugere gerne vil betale mere for et godt æble fuld af vidunderlig smag.

Selvfølgelig kan man også være heldig at være blevet forsynet med lækre æbler fra venner og bekendtes haver, som så skal hjem på køkkenbordet og tilberedes på mange måder, salt som sødt.

Æbler i maden
Æbler i det salte køkken kender vi alle til, eksempelvis det skønne æbleflæsk, æbler serveret til andesteg, sild og brændende kærlighed samt æblegele til kødretter.

I den søde afdeling er der den klassiske mormoræblekage og æbleskiverne.

Eller blot æbler kogt med sukker, kardemomme, vanilje og citronskal som en skøn marmelade til morgenmaden eller kogt som krydret æblekompot til kagerne.

God fornøjelse med alle æblesagerne.