Annonce
Vi guider 6. jun. 2008 KL. 11.36

Vi guider Råvareguide: Spis din spidskål rå

Drop stuvningen og udnyt den spidse kåls sprødhed ved at spise den rå eller let braiseret.

Vi guider
  1. Råvareguide: Grim frugt smager fantastisk

    Den jamaicanske citrusfrugt ugli skal ikke bedømmes på sit rynkede, grønne ydre. Se flere detaljer

  2. Råvareguide: Okra deler vandene
  3. Råvareguide: Nyd kørvel i massevis
  4. Råvareguide: Kaffirlimeblade
  5. Råvareguide. Vilde ris er sunde
  6. Råvareguide: Drum sticks
  7. Råvareguide: Brug hørfrø med måde
  8. Mød verdens bitreste frugt
  9. Råvareguide: Kayote er med på den værste
  10. Råvareguide: Grill en butternut squash
  11. Råvareguide: Prøv den milde majroe
  12. Råvareguide: Nigellafrø til det søde og bitre
  13. Råvareguide: Ramsløg er det nye hit
  14. Råvareguide: Grønkål dur til meget
  15. Prøv Skorzonerroden
  16. Citrongræs skal have tæsk
  17. Kapers er en blomst
  18. Lær at bruge de fem grundsmage
  19. Eksplosive granatæbler
  20. Prøv casavaroden til salt og sødt
  21. Råvareguide: Karry duer ikke uden bukkehornsfrø
Se alle guider

Op i en spids

Dansk spidskål har sæson fra tidlig juni til august.

Nogle steder anses den for at være en tidlig hvidkål, men spidskålen har en anderledes løs struktur indvendig og en mere krydret smag.

Stuvet spidskål med frikadeller og nye kartofler vækker gode minder.

Om mad-som-vor-mor-lavede-den ved nogle middagsborde, mens andre rynker på næsen ad det bedstemoragtige opbag af smør, mel, mælk og muskat, som spidskål søber rundt i, når det stuves.

Hvis spidskålen tilmed er udkogt, det vil sige mere end 10 minutter, fås det ikke meget værre – det skulle da lige være udkogt broccoli.

Den har finere smag end fætter hvidkål
Den stuvede spidskål er en klassiker i forsommerens køkken, for det er lige nu, at de første danske spidskål er på markedet. Men det er synd at begrænse kålen, der har en finere og mere sart smag end sin fætter, hvidkålen, til stuvning.

Spidskålen har da også oplevet ny popularitet de senere år i enten rå tilstand, den kan snittes ganske fint til selvstændig salat eller blandes med andre salater, eller nydes braiseret og tilsat et ordentligt pulver persille, dild eller kørvel.

Gå efter de lyse blade
Man fjerner de yderste mørkegrønne blade – de er gummiagtige og har slet ikke den knitrende sprødhed, som gør de lyse blade attraktive – deler det konisk formede indre i kvarter, fjerner stokken og braiserer dem let ved høj varme, det vil sige 3-4 minutter. De skal stadig være sprøde. Beregn et halvt kålhoved per mand.

Hvis man insisterer på den stuvede version, kan man i stedet for skamkogningen overhælde kålen med kogende vand og lade den stå i et minut, inden den tilsættes den hvide sovs.

Den er svær at dyrke
Første gang, man støder på spidskålen i Danmark, er i J.H. Steens bog 'Kort Underviisning i Hauge-Kunsten' fra 1795.

Kålen er også omtalt i 1841, men næppe meget brugt på det tidspunkt. Måske fordi det svære ved spidskål er dyrkningen: Når først det spidse hoved føles godt og fast, skal det høstes. Går der meget længere end tre uger, går den i blomst og kålen flækkes.

Desuden skal den anvendes straks, den er slet ikke langtidsholdbar som hvidkålen. I vore dage kan spidskål dog holde en uges tid i køleskabet.

Tilmeld dig Politiken Mad Nyhedsbrev

Annonce
Annoncer
Annoncer