-Karl Johan Kelberg skriver mindeord om maleren Ruben Gelardi, København, 73 år:

Blandt alle de fornemme egenskaber, du besad, de talenter, du var begavet med og udtrykte dig med, er der et, som jeg særlig vil savne - din stemme. Gennem din stemme har jeg lært mennesker at kende, nulevende som afdøde, kendte som ukendte. Ubesværet levendegjorde du Poul Reumert , Ebbe Rode og Mogens Wieth, som du fra Radioteatret havde bevaret i din skattekiste af en hukommelse. Du var generøs på mange måder, og når du lyttede og talte, kom din generøsitet til fuld udfoldelse.

Du var maler, og gennem dine billeder lærte vi at se det nørrejyske landskab og det København, som du elskede og kaldte dit Jerusalem. Du var ingen festabe, men balløve, det var du: Når du spillede King Oliver på kaffekande, madam blå, og der blev truttet igennem, var jeg i New Orleans. Når du blæste panfløjte, blev Sebbersunds lyng til en højslette i Rumænien og et stykke med leverpostej. »Aj-Aj-Aj«, sang du, så vi var i Granada, i selskab med Lorca.

Du efterkommer af recitatorer og improvisatorer, imitatorer og kantorer - jeg har været lykkelig i dit selskab, og jeg ved, at du også var det ? ikke kun med mig, men med alle.