13. december 1995 fik jeg et telefonopkald fra en journalist på Jyllands-Posten.

Han havde et problem. Han skulle skrive et portræt af Mads Baastrup, der netop var blevet udnævnt til chef for DR TV’s berømte dokumentargruppe.

Egentlig en rutineopgave, for Mads Baastrup var kendt af alle toneangivende journalister i landet, og i de kredse skorter det sjældent på evnen eller viljen til at udtale sig.

Men journalisten havde et problem. Det var, som om portrættet blev lidt »endimensionelt«, som han sagde. For han havde overordentlig svært ved at finde nogen som helst belastende betragtninger om Mads.

Som Mads’ chef og kollega gennem mere end 10 år mente han, at jeg måtte kunne hjælpe. Jeg måtte vel som chef for manden have et eller andet, der ligesom kunne veje det noget ensidige portræt op.

Jeg tænkte, så det bragede, men blev journalisten svar skyldig. Og hans portræt af Mads Baastrup begyndte med ordene: »Det er svært at finde et menneske, der har noget kritisk at sige om Mads Baastrup«.

Mads Baastrup døde forleden, men hans stemme findes heldigvis på mange gigabytes lyd og billeder i DR’s arkiver.

For Mads var ikke bare en stor, men også en usædvanlig flittig journalist.

Hans stemme brød første gang gennem lydmuren i anledning af FN’s ’ungdomsår’ 1985, da han lavede en stribe radioreportager til DR’s programserie ’Kajplads 114’.

Det gjorde han så godt, at han via det legendariske ungdomsprogram ’P4 i P1’ blev headhuntet til radioens montagegruppe, hvor han i de kommende år var med til at bringe Danmark op i den internationale radioliga med en række prisvindende radiomontager, som jeg håber DR trods den triste anledning vil finde frem og præsentere for lytterne i den kommende tid.

Mads’ definition på god journalistik – også den kritiske, undersøgende, som var hans varemærke – var, at den skal bæres af nysgerrighed og engagement – og altid og under alle omstændigheder: Den skal være fair! Det er præcis de samme ord, der presser sig på, når man mindes mennesket Mads. Nysgerrig, engageret – og fair!

Mads levede op til sine idealer, både som journalist og som leder.

I mine arkiver ligger et brev fra Mads, hvor han i en refleksion over sit første lederjob beskriver sine idealer for god ledelse med disse ord:

»Mennesker skal mødes med tillid og ikke mistillid, med begejstring og ikke med angst, med varme og ikke med kulde, med glæde og ikke med mistro. Det er ikke det samme som at være eftergivende eller at sige ja til hvad som helst, men det er grundlaget for også at kunne sige nej og udøve magt og indflydelse på en professionel og samtidig anstændig måde«.

Det var et stort tab for radiomediet, at Mads gik til tv i 1996. Og det er et stort tab for DR, lytterne, seerne – og dansk journalistik – at Mads ikke længere er her.