Axel Borup-Jørgensen fik sin uddannelse på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium, men han betragtede sig selv som stort set selvlært komponist. En opfattelse, som står i skærende kontrast til den ekstreme håndværksmæssige grundighed og udtryksmæssige detaljerigdom i Axel Borup-Jørgensens musikalske værker.

Musikken er noteret med allerstørste sirlighed, og komponisten var kendt for, på sin egen dæmpede og venlige måde, at kræve det absolut kompromisløse af de musikere, der spillede hans værker.

Det kompromisløse var karakteristisk for komponisten, der samtidig som menneske var venligheden selv.

Gennem årene er der kun et eneste pressebillede, Axel Borup-Jørgensen har tilladt brugen af, og i Radiosymfoniorkestret ? dengang DR SymfoniOrkestret hed sådan ? var han berygtet for ikke at kunne få det godt nok til prøverne forud for koncerterne.

Til gengæld har resultaterne været af høj klasse.

Med en opvækst i Sverige har den danskfødte komponist dyrket ikke mindst indtrykkene fra svensk digtekunst og natur. Et på en gang respektindgydende og forførende storværk som ?Marin? for symfoniorkester har med sin svenske titel formået at etablere sig som en pendant til Debussys franske ?La mer?. Intet mindre.

?Sommasvit? er en anden svensk titel, der med et halvt århundrede, godt og vel endda, på bagen er et smukt eksempel på, hvordan Axel Borup-Jørgensen med sin rodfæstethed i europæisk modernisme, pointillisme og atonal ekspressionisme har skabt poetisk nordisk musik. I dette tilfælde inspireret af den store sydsvenske sø Somman, som han tilbragte mange ferier ved.

Axel Borup-Jørgensen var uddannet statsprøvet musikpædagog, og han var en af de første danske komponister, som tog ned til den såkaldte Darmstadtskole i Tyskland for at lære den nye europæiske modernisme inden for musikken ordentligt at kende.

Han var blandt andet medlem af bestyrelsen for Det Unge Tonekunstnerselskab og komponisternes eget musikforlag, Edition Samfundet. Han har også siddet i Statens Kunstfonds Repræsentantskab og modtaget adskillige legater. I 1965 blev han tildelt Statens Kunstfonds livsvarige ydelse.