Det er svært at finde et negativt ord i de danske medier om Jørgen Huno Rasmussen.

Som koncerndirektør i FLSmidth, der med 130 års historie er en af de mest historiske og betydningsfulde danske virksomheder, er han flere gange blevet kåret som den mest kompetente topchef i Danmark af de aktieanalytikere og porteføljeforvaltere, der har gjort det til deres levevej at kloge sig på dansk erhvervsliv.

Det er en ros, som han har det ganske fint med.

»Jeg tager gerne imod på kollegernes vegne. Jeg står også på mål, når vi får ris. Når man er topfigur, så smitter det, som foregår i virksomheden, af på en«, siger han.

’Huno’, som han ofte kaldes, har da også spillet en nøglerolle i FLSmidths forvandling fra en hensygnende dansk virksomhed med lidt for mange og forskelligartede aktiviteter til en strømlinet overskudsforretning.

Da han kom til virksomheden i 2003 havde han en klar plan om, at FLSmidth skulle finde tilbage til sine kernekompetencer. Han mente, at virksomheden havde spredt sig over alt for mange områder og burde fokusere på opførelsen af cementfabrikker.

Operationen lykkedes, og FLSmidth gav igen overskud i 2006.

Det betød også, at virksomheden var klar til ny ekspansion. FLSmidth havde historisk altid været afhængig af konjunkturudviklingen inden for cement.

Nu skulle virksomheden også satse på salg og tjenesteydelser til mineralindustrien. En vision, der er blevet ført ud i livet med så stor succes, at mineralerne i dag udgør 57 procent af forretningen.

Senere har virksomheden kastet sig over servicen af de færdigbyggede fabrikker. Et forretningsområde, som Jørgen Huno Rasmussen har store forventninger til i de kommende år.

Indtoget i mineralindustrien har understreget FLSmidths globale orientering. Men der er ingen grund til at frygte, at virksomheden flytter fra Valby.

»Det giver mening at være i Danmark. Vi har danske rødder, og vi har i Danmark nogle værdier, som er vigtige at holde fast i. Det handler blandt andet om ligestilling og menneskeværd«, siger Jørgen Huno Rasmussen.

Som eksempel fortæller han, at virksomhedens kvindelige medarbejdere i Indien har tryglet om ikke at få lønforhøjelse, da det vil skabe problemer på hjemmefronten, hvor det er ilde set, at manden tjener mere end kvinden.

Men her sætter FLSmidth foden ned. Den slags vil man ikke ligge under for.

Samtidig ser Jørgen Huno Rasmussen fordele i at beholde forskning og udvikling i Danmark.

»Vi har en mangel på autoritetstro herhjemme, som er en fordel for innovation. Desuden har vi lettere ved at beskytte vores intellektuelle rettigheder, når vi er i Danmark«, siger Jørgen Huno Rasmussen, der ser den globale tilstedeværelse, som en nødvendighed, snarere end en forhindring, for danske arbejdspladser.

Hvad angår den nuværende økonomiske krise tager han situationen helt roligt.

»Om der kommer et kvartal eller to med dårlige tal, rykker ikke ved vores strategi. Vi arbejder med nogle grundlæggende behov. Behovene for cement og mineraler forsvinder ikke på grund af krisen«, siger han.

De senere år har dog ikke kun budt på solskin og succes for dagens fødselar.

For nogle år siden fik han konstateret prostatakræft. Men det blev heldigvis opdaget i tide, så han kunne blive opereret. Og han er i dag så rask, at han ikke længere behøver at gå til kontrol.

En omfattende fyringsrunde under den finansielle krise var også en hård omgang. FLSmidth sagde farvel til 600 ansatte, og det havde Jørgen Huno Rasmussen det absolut ikke godt med.

»Det var hårdt at stå igennem for alle involverede. Men man er nødt til at gøre det, når en global finanskrise rammer. Gør man det ikke, sætter man hele virksomhedens eksistens over styr«, siger han.

På den fysiske front har Jørgen Huno Rasmussen helt frivilligt også sat sig selv på prøve, da han sidste år gennemførte en triatlon. Godt nok ikke en jernmand, men den olympiske distance, der er 1,5 kilometer svømning, 40 kilometers cykling og 10 kilometers løb.

Fødselsdagen fejres med hustruen Agnete Korsgaard, som han mødte ved juleballet i 2. g på Aalborghus Gymnasium, og de to døtre.

»Vi samler familien og tager til Peru. Jeg har nemlig en gammel drengedrøm om at se Inkariget«, siger fødselaren.