Det kan lyde selvmodsigende, at en arkæolog med speciale i bronzealderen skulle have et skarpt blik for nye tendenser. Dog ikke, når det gælder Carsten Ulrick Larsen.

Mere end 20 år har han brugt på danmarkshistorie hos Nationalmuseet, hvor han begyndte umiddelbart efter universitetet og sluttede som museumsdirektør.

På femte år er han nu direktør for en institution, som ikke er blot er historisk, men også skaber historie: Folketinget.

Lykkelige arbejdsår
Carsten Ulrick Larsen voksede i Tuse ved Holbæk som nummer fire ud af en søskendeflok på fem. Efter realeksamen fra Slotsmarksskolen i Holbæk tog han to et halvt år i lære som shippingman hos DFDS i København.

Derefter tog han en nysproglig eksamen på Akademisk Studenterkursus og begyndte i 1974 på forhistorisk arkæologi på Københavns Universitet, hvor specialet blev bronzealderen og urner fra samme periode.

På trods af fordomme om fagets støvede natur viste han fremsyn i forbindelse med studiets hovedopgave. Opgaven krævede computerkraft, eller EDB, som det hed. Derfor måtte opgaven vente, mens han – til nogle af studiekammeraternes undren – ville bruge et år på Datalogisk Institut.

Tiden på instituttet blev forlænget til i alt tre år og gav pote, umiddelbart efter at han afsluttede sin magisterkonferens i 1985, da han blev ansat på Nationalmuseet med ansvar for digitaliseringen af de arkæologiske arkiver. Bortset fra et enkelt afbræk på et års tid dannede Nationalmuseet rammen om hans karriere i de næste 23 år.

En karriere, der tog en drejning fra det forskningsmæssige til det administrative, da han blev valgt som de videnskabelige medarbejderes repræsentant i museets direktion. I 1998 blev Carsten Ulrick Larsen ansat som chef for Nationalmuseets nye Danske Afdeling.

Fire år senere kunne han sætte sig til rette i direktørstolen på museet. De seks år, hvor han bestred posten som museumsdirektør, beskriver Carsten Ulrick Larsen i sin levnedsbeskrivelse som »alt i alt lykkelige arbejdsår«.

Pengene tilbage til de besøgende
Det er på trods af, at en omstrukturering tidligt i hans ansættelse tvang ham til at afskedige 60-70 af museets medarbejdere.

Fyringerne fik ikke hans anseelse til at dale hos de ansatte, som i museets tilfredsundersøgelser udviste stor begejstring for Carsten Ulrick Larsen.

Carsten Ulrick Larsen huskes på Nationalmuseet som en meget tillidsfuld og lyttende leder. Blandt hans bedrifter som direktør for var indsamling af penge til projekter i udlandet og en udvidelse af den faste samling. Samt en central rolle i, at de besøgende ikke længere skal betale entré.

Historien om, hvordan museet droppede at tage entré, er nærmere et eksempel på skabelsen af en tendens frem for at gribe en gryende udvikling. Da en af museets aldrende stamgæster på over de 90 år døde, testamenterede han et større beløb til Nationalmuseet.

Under Carsten Ulrick Larsens ledelse blev pengene givet tilbage til gæsterne, ved at entreen blev droppet i to måneder. Tanken var, at det skulle komme personer til gode, for hvem en tur på Nationalmuseet var for dyr. En sidegevinst var en voldsom stigning i antallet af besøgende.

Passer på gamle krukker
Efterfølgende er entreen til museet permanent fjernet, ligesom det er sket på statens andre museer. I Folketingets administration beskrives Carsten Ulrick Larsen som en meget engageret og tillidsvækkende leder, der er meget vellidt både blandt de administrative, han er chef for, og blandt de politikere, hvis vilkår han arbejder på at forbedre.

Hvilket han blandt andet har gjort ved at tale for at udstyre de folkevalgte politikere med iPads og en særlig applikation, hvor de kan læse næsten alle landets dagblade i elektroniske udgaver.

Da Carsten Ulrick Larsen tiltrådte som direktør for Folketinget i 2008, byggede han selv bro mellem sin uddannelse som arkæolog og sit kommende arbejde for politikerne ved at sige, at det nok skulle gå, fordi han er vant til at passe på gamle krukker. Enkelte i forsamlingen holdt måske vejret i øjeblik, men spøgen blev vel modtaget.

Et godt eksempel på, at han er humoristisk og ikke bange for at være en smule kontroversiel. Nære venner, som har holdt venskabet ved lige siden deres fælles tid på universitetet, betegner ham som et meget varmt menneske, der finder forankring i sin familie.

Carsten Ulrick Larsen har indfriet en drøm sammen med familien ved købet af et sommerhus i Liseleje, hvor en stor del af fritiden bruges. Tiden går ikke med gør det selv-arbejde, for han er mere til de nemme løsninger.