Annonce
Annonce
Økonomi

Aviserne møver sig ind på mobilregningen

Forretningmodellerne i mediebranchen er i opbrud. Nu forsøger medierne at tjene penge via teleselskaberne.

De danske dagblade har svært ved at sælge aviser i kiosker, via avisabonnementer og på internettet.

Nu prøver de at møve sig ind på din mobilregning.

Med det nye mobilselskab Plenti kan du både læse Berlingske og Ekstrabladet EKSTRA. Dermed cementeres en tendens, hvor teleselskaber er begyndt at fungere som distributører af både nyheds-, musik- og streamingtjenester.

.Man er måske ikke så tilbøjelig til at give 66 kroner for Politiken alene, men man vil gerne betale 249 for sin mobil, hvis man får Politiken med.

Studielektor Mads Kæmsgaard Eberholst

Mediebranchen benytter sig med andre ord i større og større grad af det man kalder 'bundling', hvor større distributører som mobilselskaber samler mange tjenester i et enkelt abonnement.

Politiken kan eksempelvis læses, hvis du har abonnement hos Telmore.

»Paradigmeskifte i mediebranchen«

Ifølge studielektor i journalistik på RUC Mads Kæmsgaard Eberholst er udviklingen ikke overraskende.

»Jeg har forventet, at det her kom, set ud fra udviklingen i vores nabolande. Der er tale om et paradigmeskifte i mediebranchen, hvor forretningsmodellerne er totalt i opbrud, og lige nu er man nødt til at alliere sig med andre distributører som for eksempel teleselskaberne«, siger han og forklarer, at journalistikken som forretning har haft utrolig svært ved at overleve de senere år.

LÆS OGSÅ:Her er det samlede pristjek af mobilabonnementer

»Siden man er startet med at udbyde digitale produkter, er salget gået en vej, og det er ned. De her nye bundling-aftaler handler ikke kun om genere trafik, så aviserne kan sælge flere annoncer. Det handler også om at folk til at læse avisen i det hele taget. Hvis ikke folk læser avisens indhold, er det jo en formålsløs avis«.

Folk vil gerne betale

Ifølge Mads Kæmsgaard Eberholst er mobilselskaberne et godt sted at få distribueret de tjenester, medierne udbyder.

»Modellen, hvor man bundler forskellige udbud, er helt klart en model, folk gerne vil betale for. Folk vil gerne betale for deres mobilabonnement, og de vil også gerne betale lidt for meget, hvis de føler, de får noget ekstra. Man er måske ikke så tilbøjelig til at give 66 kroner for Politiken alene, men man vil gerne betale 249 for sin mobil, hvis man får Politiken med«, siger han.

Han er samtidig sikker på, at selvom alle parter nødvendigvis må få noget ud af de nuværende aftaler, er der ingen tvivl om, at aviserne hellere selv ville stå for distributionen.

»Hvis Berlingske Media, der nu distribueres gennem Plenti, kunne købe et velfungerende mobilselskab og selv distribuere deres indhold den vej, så er jeg ikke i tvivl om, at de ville«.

Medierne vil genvinde kontrollen

En af grundene til, at aviserne har svært ved at overleve på det digitale marked, er, at det er svært at få de samme annonceindtægter som før i tiden på print.

Før i tiden ejede aviserne selv trykkerierne - i nogle tilfælde sågar kemikaliefabrikken, der lavede sværte, og skoven hvor papiret kom fra. Det var en model, hvor man kunne tjene penge på alle led i nyhedsproduktionen. I dag er det anderledes, men flere udenlandske mediehuse forsøger at tage kontrollen tilbage.

LÆS OGSÅ: Musik: Kan tit betale sig at få med

I Sverige har mediegruppen Schibsted for eksempel opkøbt 80 procent af boligannonceportalen Hemnet, der de første ni måneder af 2015 havde et samlet driftsresultat på 50 millioner svenske kroner.

Aftalen forventes at komme i hus i starten af 2016 og vil gøre Schibsted til den førende på det svenske boligannoncemarked. Dermed tages lidt af presset af de enkelte mediers egne annonceindtægter.

I samme stil har det norske medie VG lavet en vægtvogterlignende tjeneste, der hedder Vektklubb, hvor mediet tjener penge på at hjælpe folk med at tabe sig.

Redaktionen anbefaler

Nyt teleselskab lover fri data - men det gælder kun på mobilen

Del link
Annonce
Mest læste
Dit politiken
Annonce