Virksomheder skal overleve på kreativitet og innovation. Og når man er
deprimeret, så går det ud over ens evne til at tænke kreativt, til at træffe
beslutninger
Bill Wilkerson, specialist
i mentalt
helbred
Tilsammen har de flere end 650.000 medarbejdere. Og de har alle sammen
oplevet, at depression blandt deres ansatte er et stigende problem.
I denne uge trådte en gruppe af Europas største virksomheder sammen i London
for at etablere et netværk, der skal se nærmere på, hvordan arbejdspladser
kan håndtere et stigende problem med depression på arbejdspladsen. Et
problem, der ifølge en undersøgelse fra analyseinstituttet Ipsos Mori anslås
at koste europæiske virksomheder omkring 680 milliarder kroner årligt.
I løbet af et arbejdsliv rammes omkring hver femte medarbejder af depression i
en eller anden form, og af disse ender omkring 60 procent med en sygemelding
i kortere eller længere tid.
Dansk firma går forrest
Det er den danske medicinalkoncern Lundbeck, der har taget initiativ til
samarbejdet, der bl.a. tæller virksomheder som Ford, Unilever, British
Telecom, Royal Mail og bankkoncernen Barclays.
Virksomhederne mødes bl.a. for at udveksle erfaringer med at håndtere
depression og for at forsøge at danne sig et overblik over problemets omfang
i deres branche.
LÆS OGSÅLundbeck fik vigtig
godkendelse, lige før USA gik i betalingsstandsning
»Depression handler jo ikke bare om sygefravær«, påpeger Bill Wilkerson, der
er specialist i mentalt helbred og står i spidsen for styregruppen. Han har
bl.a. været særlig rådgiver for den canadiske regering i spørgsmål om mental
sundhed.
»Virksomheder i det økonomiske klima, vi har i dag, skal overleve på
kreativitet og innovation. Det er nøglen til overlevelse, og når man er
deprimeret, så går det ud over ens evne til at tænke kreativt, til at træffe
beslutninger og en lang række andre ting«, påpeger han.
Helbredsfokus en god investering
Undersøgelser fra USA og Canada viser, ifølge Bill Wilkerson, at for hver
krone, der bliver investeret i at sikre sig, at der bliver taget hånd om
medarbejdernes mentale sundhed, får virksomheden 1,30 krone tilbage i
indtjening.
»Det er de færreste investeringer, der er så effektive«, siger han.
LÆS OGSÅPsykiatriske patienter får
skåret 15-20 år af deres liv
Hos Lundbeck siger HR-direktør Teddy Hebo Larsen, at det ikke kun er hensynet
til tal, der driver den danske virksomheds interesse i at sætte fokus på
depression på jobbet.
»Det er klart, at der er en forretningsmæssig vinkel i det, men det handler jo
også om, at vi som virksomheder gerne vil tage os ordentligt af de
medarbejdere, der bliver ramt af depression, og fjerne det tabu og den
usikkerhed, det ofte kan være behæftet med«, siger han.
Medarbejdere har lært at spotte depression
Lundbeck har bl.a. ladet sig inspirere af det britiske telefonselskab
British Telecom, der har arbejdet målrettet med at uddanne medarbejdere til
at identificere tidlige tegn på depression og skride hurtigt ind med hjælp.
Også den internationale bankkoncern Barclays har efter konferencen i London
sat ekstra fokus på stress og depression, siger leder af bankens afdeling
for diversitet og inklusion, Chuck Stephens.
»Det handler ikke bare om at få investeringsdelen til at fungere optimalt. Vi
ønsker, at alle vores medarbejdere bruger deres fulde kapacitet, når de
møder på arbejde, men der er mange ting på spil og et højt pres i
bankbranchen«.
Netop banksektoren er i disse år ramt ekstra hårdt af usikkerhed om fremtiden,
og for mange medarbejdere kan det være en ekstra stressfaktor – der kan føre
til depression – at de ikke er sikre på at have deres job i en overskuelig
fremtid.
Strukturændringer er deprimerende
I alle virksomheder ligger nøglen i bedre kommunikation med medarbejderne,
mener Bill Wilkerson.
»Som leder er det vigtigt, at man etablerer tillid i forhold til medarbejderne
i situationer, hvor man risikerer, at der skal fyres eller skæres ned. Man
skal være ærlig og melde klart ud, hvad man ved og ikke ved. På den måde
undgår man for meget indgroet frustration, der kan vokse sig til
depression«, siger han.
»Skal man fyre folk, så er det vigtigt at gøre det på en anstændig måde, der
sørger for, at det er værdigt for den, der skal forlade selskabet«, siger
han og peger på, hvilke områder mange virksomheder kunne forbedre sig.
LÆS OGSÅ Sådan undgår du at blive trist
efter sommerferien
»Ofte ser vi, at de mest deprimerede medarbejdere er dem, der bliver udsat for
gentagne strukturændringer og ændringer af arbejdspraksis uden nogen reel
forklaring fra ledelserne«.
Gruppen af virksomheder, der samarbejder med London School of Economics og ILO
(International Labour Organization), ventes at komme med en række
anbefalinger om håndtering af depression til næste år.
Depression koster Europas erhvervsliv milliarder hvert år
Mangel på koncentration og beslutningsevne under depression koster dyrt. Nu har den danske medicinkoncern Lundbeck startet internationalt samarbejde for at få et overblik over problemets omfang.
lone.theils@pol.dk
Tilsammen har de flere end 650.000 medarbejdere. Og de har alle sammen oplevet, at depression blandt deres ansatte er et stigende problem.
I denne uge trådte en gruppe af Europas største virksomheder sammen i London for at etablere et netværk, der skal se nærmere på, hvordan arbejdspladser kan håndtere et stigende problem med depression på arbejdspladsen. Et problem, der ifølge en undersøgelse fra analyseinstituttet Ipsos Mori anslås at koste europæiske virksomheder omkring 680 milliarder kroner årligt.
I løbet af et arbejdsliv rammes omkring hver femte medarbejder af depression i en eller anden form, og af disse ender omkring 60 procent med en sygemelding i kortere eller længere tid.
Dansk firma går forrest
Det er den danske medicinalkoncern Lundbeck, der har taget initiativ til samarbejdet, der bl.a. tæller virksomheder som Ford, Unilever, British Telecom, Royal Mail og bankkoncernen Barclays.
Virksomhederne mødes bl.a. for at udveksle erfaringer med at håndtere depression og for at forsøge at danne sig et overblik over problemets omfang i deres branche.
LÆS OGSÅLundbeck fik vigtig godkendelse, lige før USA gik i betalingsstandsning
»Depression handler jo ikke bare om sygefravær«, påpeger Bill Wilkerson, der er specialist i mentalt helbred og står i spidsen for styregruppen. Han har bl.a. været særlig rådgiver for den canadiske regering i spørgsmål om mental sundhed.
»Virksomheder i det økonomiske klima, vi har i dag, skal overleve på kreativitet og innovation. Det er nøglen til overlevelse, og når man er deprimeret, så går det ud over ens evne til at tænke kreativt, til at træffe beslutninger og en lang række andre ting«, påpeger han.
Helbredsfokus en god investering
Undersøgelser fra USA og Canada viser, ifølge Bill Wilkerson, at for hver krone, der bliver investeret i at sikre sig, at der bliver taget hånd om medarbejdernes mentale sundhed, får virksomheden 1,30 krone tilbage i indtjening.
»Det er de færreste investeringer, der er så effektive«, siger han.
LÆS OGSÅPsykiatriske patienter får skåret 15-20 år af deres liv
Hos Lundbeck siger HR-direktør Teddy Hebo Larsen, at det ikke kun er hensynet til tal, der driver den danske virksomheds interesse i at sætte fokus på depression på jobbet.
»Det er klart, at der er en forretningsmæssig vinkel i det, men det handler jo også om, at vi som virksomheder gerne vil tage os ordentligt af de medarbejdere, der bliver ramt af depression, og fjerne det tabu og den usikkerhed, det ofte kan være behæftet med«, siger han.
Medarbejdere har lært at spotte depression
Lundbeck har bl.a. ladet sig inspirere af det britiske telefonselskab British Telecom, der har arbejdet målrettet med at uddanne medarbejdere til at identificere tidlige tegn på depression og skride hurtigt ind med hjælp.
Også den internationale bankkoncern Barclays har efter konferencen i London sat ekstra fokus på stress og depression, siger leder af bankens afdeling for diversitet og inklusion, Chuck Stephens.
»Det handler ikke bare om at få investeringsdelen til at fungere optimalt. Vi ønsker, at alle vores medarbejdere bruger deres fulde kapacitet, når de møder på arbejde, men der er mange ting på spil og et højt pres i bankbranchen«.
Netop banksektoren er i disse år ramt ekstra hårdt af usikkerhed om fremtiden, og for mange medarbejdere kan det være en ekstra stressfaktor – der kan føre til depression – at de ikke er sikre på at have deres job i en overskuelig fremtid.
Strukturændringer er deprimerende
I alle virksomheder ligger nøglen i bedre kommunikation med medarbejderne, mener Bill Wilkerson.
»Som leder er det vigtigt, at man etablerer tillid i forhold til medarbejderne i situationer, hvor man risikerer, at der skal fyres eller skæres ned. Man skal være ærlig og melde klart ud, hvad man ved og ikke ved. På den måde undgår man for meget indgroet frustration, der kan vokse sig til depression«, siger han.
»Skal man fyre folk, så er det vigtigt at gøre det på en anstændig måde, der sørger for, at det er værdigt for den, der skal forlade selskabet«, siger han og peger på, hvilke områder mange virksomheder kunne forbedre sig.
LÆS OGSÅ Sådan undgår du at blive trist efter sommerferien
»Ofte ser vi, at de mest deprimerede medarbejdere er dem, der bliver udsat for gentagne strukturændringer og ændringer af arbejdspraksis uden nogen reel forklaring fra ledelserne«.
Gruppen af virksomheder, der samarbejder med London School of Economics og ILO (International Labour Organization), ventes at komme med en række anbefalinger om håndtering af depression til næste år.
Danmark er det dyreste EU-land at leve i
Danske Bank siger farvel til 321 medarbejdere
SAS sikrer sig fem nye Airbus-fly
Danske Folkeparti vil ikke garantere fastfrysning af grundskyld
Pensionsselskabers gavepolitik: Chokolade er i orden - betalte rejser er ikke