24-årige Frederik: I starten var det måske ... ikke pinligt, men lidt mærkeligt

Rummeligt. Gangene er brede i Frederik Bjørnsens korridorlejlighed i Nørrebro Vænge, hvor han bor sammen med sin to år yngre kæreste, der ligesom han studerer erhvervsjura. Det er planen, at de skal bo her mindst et år endnu.
Rummeligt. Gangene er brede i Frederik Bjørnsens korridorlejlighed i Nørrebro Vænge, hvor han bor sammen med sin to år yngre kæreste, der ligesom han studerer erhvervsjura. Det er planen, at de skal bo her mindst et år endnu.

Gangene er lange og brede, så der er plads til kørestole og rollatorer. Dørene åbner kun, hvis man trykker på en knap, og naboen kunne være din bedstefar.

Da Frederik Bjørnsen for et år siden blev bachelor i erhvervsjura fra Syddansk Universitet og fik et studiejob i et revisionsselskab i København, besluttede han sig for at flytte til hovedstaden. Sammen med sin kæreste blev han gennem boligselskabet KAB tilbudt en toværelseslejlighed i Nørrebro Vænge – en ejendom, der huser knap 350 ældreboliger.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad
PodcastSe alle
’Håndholdt panserværnsgranatkaster RPG-7V’. ’Kalasjnikov-automatgevær AK-74’. ’Offensiv håndgranat RGD-5’. Det er nok de færreste børn i 8. klasse, der ved, hvordan de våben skal bruges, hvad de hedder, og hvordan de virker rent teknisk. Men det gør børnene på skolen på den russiske ambassade i København. Her, blandt pæne lejligheder og store huse på Østerbro, er læren om de tre våben blot en brøkdel af det militære stof, børnene undervises i. Politikens journalist Sigrid Debois Reuss har gennemgået hundredvis af sider i en række dokumenter fra den russiske skole i København for at kortlægge, hvad der foregår inden for skolens mure.

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her