Umiddelbart burde sagen være ligetil.
Under de nordjyske marker og enge, omtrent 4 kilometer fra overfladen, ligger et tykt lag af stenarten skifer. Inde i den er der fanget enorme mængder af gas. Og teknikken til at udvinde den er nu så veludviklet, at det franske selskab Total mener at kunne stable et enormt energibonanza på benene i majsmarkerne – med lokal velstand og arbejdspladser til følge, store milliardbeløb til statskassen og dansk selvforsyning mange år ud i fremtiden.


























