Annonce
Annonce
Rejser

Nybagt skilærer: »Det hjælper at have en pose vingummi i lommen«

Mads Bjerring og kollegerne står klar til at tage imod danskerne i uge 7 og 8.

Annonce

Sådan bliver du skilærer

Snowminds tilbyder ski- og snowboardkurser. Fra skilærerpraktikant i Østrig for 5.000 kr. til ugers intensive kurser i Østrig eller Canada til priser fra 30-50.000 kr. Med jobgaranti.

snowminds

Den Danske Skiskole er den officielle skole for uddannelse af instruktører på alle niveauer. En grundlæggende Basic Skiinstructor BSI 1 koster 7.750 kr. på Hintertux-gletsjeren i Østrig.

Den Danske Skiskole

Højskoler og efterskoler tilbyder også kurser for vordende instruktører. Alle arbejder sammen med enten Den Danske Skiskole eller Den NorskeSkiskole for eksamen. Skriv ski eller snowboard i søgefeltet:

Højskolerne

Dansk skiskole på flere af Østrigs største skidestinationer:

Skimundi

Vi er i Juniorland i Wagrain. I den højestliggende del af byen, Kirchboden.

Her har Mads Bjerring, 19 år, nybagt student fra Frederiksværk og skilærer, sammen med sin roommate Daniel Andersen lige boret mandshøje solsikker af plastik ned i skibakken og lagt grønne filttæpper på, så de små skiløbere kan krabbe sig sidelæns op ad den svage hældning.

De arbejder, ligesom over 20 andre danske instruktører, hos Ski und Snowboard Schule Wagrain. Her sætter man en ære i at have danske lærere til de danske gæster.

LÆS OGSÅDanske skiinstruktører underviser børn på pisten i Sydafrika

»Det vigtigste er at skabe en god kontakt til børnene og sikre, at de har det sjovt. Det hjælper at have en pose vingummi i lommen«, siger Mads Bjerring, der efter blot en måned som skilærer har styr på det allermest basale, nemlig bestikkelse.

»Det skal være sjovt for dem. Men det handler også om, at en skiskole er en forretning, og at vi helst skal lave ’forlængere’, altså at forældrene køber nogle flere timer«, forklarer Mads Bjerring, der fik sin uddannelse som skiinstruktør i november og december på Kaprungletsjeren med firmaet Snowminds.

Foto:  Per Munch Tre en halv uge kostede 27.000 kroner, og så garanterer firmaet job, hvis man består eksamen som ’anwärter’, der betyder ’begynder’, altså at man kan undervise børn og letøvede. Og det gjorde 90 procent af de godt 200 kursister.

Mange kommer til skolen i Wagrain, men firmaet arbejder også sammen med skiskoler i Japan og Canada om vinteren, og med Afrika, Argentina og Australien om sommeren, hvor de har vinter.

Skideballe til hollænder

I Juniorland kalder den hollandske chef, Bop Hendriks, sine skilærere til sig. De danner kreds om ham, mens han forklarer, hvad de kan forvente af dagen. Og så er der en opsang til hollandske Marine.

LÆS OGSÅSkiinstruktør giver dig de sidste vigtige tips inden skiferien

»Det er ikke okay, at din elev i går gik over og hyggesnakkede med en anden skilærer, når vi er på afterski på Kalkofen«, siger han bebrejdende. »Du skal have så godt et forhold til børnene, at det er dig, de søger. Det gælder jer alle sammen! Børnene skal komme til jer«.

Arbejde.  Politiken har fulgt den nyuddannede skilærer Mads Bjerring på jobbet. Foto: Per Munch Siger altså Bop Hendriks med en let omskrivning af Jesu berømte ord. Mads Bjerring hvisker:

»Vi sælger os selv sygt meget. Det forventes, at vi er med til afterski og har jakken på. Vi repræsenterer firmaet. Indtil klokken 20, så skal jakken af. De vil ikke have, vi render rundt og er fulde i uniform«.

Mads Bjerring mener, at det er sundt at lære, hvad det vil sige at sælge en vare. Sige goddag til en kunde. Og smile til sin chef.

»For mig er det et år, jeg bruger til at komme væk hjemmefra. Det er alvor på en helt anden måde, end hvis jeg var flyttet i lejlighed i København. Her må du klare dig selv. Har du ingen penge, må du spise pasta med pesto«, siger Mads Bjerring.

»Du bliver testet på din person og finder ud af, hvem fa’en du er. Og så kommer det ned til de to basale ting: Hvordan fungerer du sammen med andre, og er du god til at stå på ski?«.

Kat i klemme

Nu kommer Mads Bjerrings elever. To tyske piger, Lea-Sophie Hintzen og Carmen Hoffmann. De rækker rutineret hånden frem mod Mads, så han kan trække dem hen til transportbåndet, de allerede er blevet gode til at bruge som lift.

Læring.  Lea og Carmen distraheres, når halen pludselig stikker op ved trandsportbåndet. Foto: Per Munch Når man spørger Lea, hvor gamle de er, rækker hun en luffe i vejret. Sikkert med alle fem fingre strakt ud, så lad os gætte på fem år.

Også danske Noah Elliot kommer til. Han er ti år og var på ski for første gang i sit liv i går. Men Mads Bjerring synes, han er så god, at han skal køre sammen med de mere trænede piger.

LÆS OGSÅFransk skiklassiker er både for bosser og skibumser

Da de alle tre står og rumler på båndet, er det ved at gå galt. Katten – som også forstyrrede undervisningen en del i går – er kommet tilbage for at lave ballade. Og nu løber den langs med transportbåndet, som den prøver at gemme sig under, da Lea vil have fat i dens hale.

»Katten er her igen«, jubler de små piger, mens Noah, sidste mand på båndet, ser lidt mut ud.

Da alle er kommet op, begynder Lea med brillerne at lave snebolde og skyde på sin lærer. Bare for hyggens skyld.

Nu har Mads gjort en forhindringsbane parat, og så skal de ellers køre uden om forhindringer. Træde sidelæns over et tov. Og hoppe. Mads skubber Carmen i gang. Straks kommer Lea:

»Jeg vil også have et skub«.

Julemad på panden

Og sådan er det jo for alle her i livet. Nogle gange skal man have et lille puf. Og Mads Bjerring har i hvert fald ikke fortrudt, at han kastede sig ud i skilivet inklusive de hårde merkantile realiteter. Og en juleaften langt fra Frederiksværk og forældre.

»Juleaften var helt normal arbejdsdag med privatelever, bortset fra at vi fik en julesnaps til vores Schiwasser (saftevand) på Grafenberg. Og så var vi syv fra vores hus, der sad og spiste and, vi havde lavet på panden. Det var nærmest julemad. Lidt mærkeligt, men også spændende, og så gik vi ned på vores afterskisted Riverside bagefter«, siger Mads Bjerring.

LÆS OGSÅIngen gråd og ventetid: Skicamp er en anderledes skiskole for børn

Han får besøg af hele familien i uge otte. Her kommer også storebroderen, som Mads ellers altid har betragtet som »sindssygt god« til at stå på ski.

»Men jeg glæder mig da til, at jeg skal vise ham nogle ting«, siger Mads Bjerring om det andet af livets store spørgsmål: Hvor god er du egentlig til at stå på ski.

Vil du ikke gå glip af de nyeste artikler fra Per Munch eller Rejser, så klik på ’Følg’-knappen i toppen af denne artikel. Så dukker de automatisk op i Din Strøm, når du er logget ind på Politiken.

Redaktionen anbefaler

Derfor er Wagrain danskernes Costa del Sne

Del link
Annonce
Mest læste
Dit politiken
Annonce