Det sidste krudt er blevet fyret af efter det første ungdoms-OL i Singapore, og danske atleter skal være med til at sprede duften af den olympiske røg i Danmark.

LÆS OGSÅHåndboldpiger stjæler guld fra forvirrede russere

Det har været et af Den Internationale Olympiske Komités (IOC) formål med at afholde et ungdoms-OL – deltagerne skal påtage sig en slags ambassadørrolle og give andre unge lysten til og modet på at dyrke idræt. Det er de danske atleter, som Politiken har snakket med, godt klar over. De er samtidig stolte over titlen som rollemodel.

»Det er da fedt at være en af de få, der har været dernede og opleve det første ungdoms-OL. Og det er da spændende at få lov til at dele ud af sine erfaringer«, siger Simon Melander Sørensen.

Unge skal inspireres
Han skal sammen med to andre danske deltagere fortælle om sine oplevelser til 500 elever på en skole i Hadsund i Nordjylland.

LÆS OGSÅFransk baglomme giver dansk sølv ved ungdoms-OL

Flere kritikere har over for Politiken udtrykt deres skepsis over, om et ungdoms-OL vil være i stand til at inspirere flere unge til at dyrke idræt. De danske atleter er dog forhåbningsfulde over for opgaven.

»Min forhåbning er, at der er nogle unge mennesker, der spærrer øjnene op for det og får lyst til selv at deltage«, siger bueskytten Benjamin Ipsen, der skal holde foredrag om ungdoms-OL i en række bueskyttelav.

Svært at finde plads i mediebilledet
Opgaven med at gøre de olympiske værdier og det nye OL for de unge alment kendt bliver næsten umulig for både de danske atleter og IOC.

LÆS OGSÅRekordspringeren blev forstyrret af modvinden

Det vurderer Kirsten Frandsen, lektor på Institut for Informations- og Medievidenskab på Aarhus Universitet, hvor hun har skrevet en ph.d.-afhandling om sportsjournalistik med udgangspunkt i OL.

»Det får svært ved at klare sig i fremtiden. Det handler om, at underholdningstilbuddet er så massivt, at man har en udfordring med overhovedet at finde plads i mediebilledet«, mener Kirsten Frandsen. Hun havde ikke selv hørt om det nye OL, der fandt sted fra 14.-26. august.

»Det er bemærkelsesværdigt, at du ringer, og så ved jeg ikke engang, at det har fundet sted«, siger Kirsten Frandsen og griner gennem telefonrøret.

Lykkedes med handikap-OL
Forskeren nævner alligevel handikap-OL som et eksempel på, at det kan lykkes at gøre en ny sportskonkurrence alment kendt i befolkningen.

Men hun peger samtidig på en række områder, hvor hun mener, at IOC tager fejl om ungdoms-OL.

LÆS OGSÅTeenager henter Danmarks første OL-medalje

»Man har en formodning om, at de unge vil være interesseret i at følge andre unge. Det tror jeg ikke på er realistisk – de unge går efter de største sportslige præstationer, ikke opkommende sportsudøvere, som er på vej til at nå dertil«.

Vil øge mediedækning
IOC er mere optimistisk på egne vegne. Præsidenten Jacques Rogge understreger, at vi kun har set det første ungdoms-OL, og at det herfra vil blive større og større.

»Hvert fjerde år vil ungdoms-OL komme til en ny by, og det vil forbedre kvaliteten af arrangementet. Jeg er meget optimistisk omkring fremtiden«, sagde Jacques Rogge på et afsluttende pressemøde i Singapore.

LÆS OGSÅKoreanerne må ikke sparke igennem til OL

»Ved næste ungdoms-OL bliver der meget mere medieopmærksomhed«, sagde IOC-præsidenten. I Singapore var der 1.100 journalister – omkring 200 af dem var udenlandske.

Derudover nævnte Jacques Rogge, at der er blevet downloadet 5.000 videoer fra YouTube, og 4 millioner mennesker har tilsluttet sig ungdoms-OL’s støtteside på Facebook. Fakta, der understreger, at IOC gør alt for at fange de unge gennem de alternative medier på internettet.

En sandkasse for OL
Kirsten Frandsen mener, at det er den rigtige vej at prøve nye medier af i et mediebillede, hvor det bliver sværere at tjene penge på tv-rettigheder, og hvor man kæmper med seere, der bliver ældre og ældre.

»Det her er et mediemarked, som hele tiden forandrer sig. Ungdoms-OL kan være en sandkasse, hvor man får lov til at prøve en masse ting af i forhold til det traditionelle OL. Problemet er bare, at hvis de aldrig kan vise et sandt billede – hvis atleterne kun er på vej til at nå deres højeste niveau og tilskuere kun er specielt interesserede – så er det et meget dårligt sammenligningsgrundlag«, mener Kirsten Frandsen.

LÆS OGSÅDansk juniorspringer sprænger rekorder

Kajakroeren Ida Villumsen tror stadig på, at hun kan få andre til at blive interesserede i ungdoms-OL. Men selv om IOC har uddelt videoer om, hvordan hun bliver en god ambassadør for de olympiske lege, så er hun ikke helt enig i ordvalget, hvor man siger, at hun skal ’udbrede’ kendskabet til ungdoms-OL.

Hellere fortælle end udbrede
»Udbrede er måske ikke det rigtige ord – det lyder lidt, som om man skal sprede en religion. For mig handler det bare om, at jeg vil fortælle om de gode oplevelser, jeg har haft ved ungdoms-OL, og så tror jeg også, at andre vil få lyst til at få den samme oplevelse«, siger Ida Villumsen.

I alt ni nationer fik deres første olympiske medalje i Singapore. Det var Bolivia, Bosnien-Hercegovina, Cypern, Nauru, Cambodja, Ækvatorial-Guinea, Guatemala, Jordan og Turkmenistan.

LÆS OGSÅDanske atleter nyder OL-byens mangfoldighed

Vietnam og Jomfruøerne vandt deres første guldmedaljer, mens Saudi-Arabien sendte deres første kvindelige deltager til OL. Dalma Rushdi vandt bronze i ridebanespringning ved ungdoms-OL.