Annonce
Annonce
Annonce
Sport 29. jul. 2011 KL. 10.25

Afrikanske badegæster overgået af tykke journalister

12-årig togoleser har taget prisen som den langsommeste svømmer ved VM.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

To dage i træk har der været alternativ underholdning i Oriental Sports Centres VM-svømmebassin.

Torsdag eftermiddag truede vandet med at gå over kanten, da arrangørerne afviklede den årlige konkurrence for akkrediterede journalister, der har den fordel, at de skal gætte deres tid og ikke nødvendigvis skal svømme så hurtigt, de kan.

En dag med kolorit
Ikke desto mindre var adskillige af de brede og alt andet end atletiske pressefolk faktisk i stand til at komme hurtigere fra den ene ende af bassinet til den anden end de VM-deltagere, der i dag satte kolorit på stævnet og gav gårsdagens kombattanter travlt med at gennemskue, hvad der gemmer sig bag landeforkortelser som MHL, MTN, PLW og TJK.

PARAT.  Startskamler er en ny oplevelse for flere af VM-svømmerne. Foto: Michael Sohn/AP

Alle medlemmer af FINA, der internationale svømmeforbund, inviteres til at deltage ved VM med en mand og en kvinde på forbundets regning.

Den invitation tiltrækker hvert år en del deltagere fra hovedsageligt afrikanske lande, der for første gang nogen sinde skal prøve at svømme i et bassin med de olympiske mål eller springe på hovedet i vandet fra en startskammel for den sags skyld.

VM sluttede med et plump

HOVSA.  Det kneb med at holde balancen på startskamlen for Hamza Labeid, der røg i baljen for tidligt. Foto: Wong Maye-E/AP

Så langt nåede Hamza Labeid desværre ikke, da han skulle deltage i 50 meter fri.

Da starterens ordre gjaldede 'Take your places' fik Hamza overbalance og plumpede uhjælpeligt forlæns fra sin skammel.

Og reglerne gælder også for de mere kuriøse VM-deltagere, så den 19-årige Hamza blev pænt bedt om at forlade hallen, da han var kravlet op af bassinet igen.

FARVEL.  Desværre, du tyvstartede, så Hamza Labeid fik ikke prøvet at svømme ved VM i denne omgang. Foto: Wong Maye-E/APSydkoreaner måtte bruge banetovet
Hamza måtte derfor overlade det til sin landsmand, Eycub Leebeid fra Mauretanien - for det var, hvad MTN stod for - at blive sidst af de 116 startende.

Leebeid brugte 45,18 sek. og var over 10 sekunder langsommere end nummer næstsidst og mere end dobbelt så lang tid om det som brasilianeren Cesar Cielo Filho, der med 22,03 sek. endda var over et sekund fra sin egen verdensrekord.

15-årige Eycub Leebeid stod ellers i startlisten med en tilmeldingstid på 36,15 sek., men han var dårligere til at gætte på sit niveau end mange af de overvægtige mediefolk - måske lige med undtagelse af sydkoreaneren, der helt måtte opgive at gennemføre og først nåede endevæggen efter halvandet minut, som blandt andet blev brugt på tre gange at holde pauser hængende på banetovet.

12-årig var under verdensrekorden - den forkerte
Så gik det trods lidt bedre for 12-årige Adzo Rebecca Kpossi fra Togo.

Hun kom hele vejen i mål ved egen hjælp, men det kneb gevaldigt på de sidste meter, inden hun fik noteret en tid på 55,17 sek.

Det var næsten et sekund under verdensrekorden i 100 meter butterfly, men desværre for unge Adzo var hun kun med i 50 meter butterfly.

Hun har dog en chance for revanche i morgen, når hun stiller op i 50 meter fri mod konkurrenter fra Marshalløerne, Palau og Tadsjikistan - og så fik vi også lige landekoderne MHL, PLW og TJK på plads.