Annonce
Annonce
Annonce
Sport 15. jan. 2012 KL. 00.37

Fakta: Her er de love, kronprinsen bøjer

Både i dansk og international sammenhæng bliver idrættens regler omgået.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Kronprins Frederik er den danske repræsentant af Den Internationale Olympiske Komite (IOC).

En post, han har siddet på siden oktober 2009.

Men ifølge en række eksperter bliver både danske og internationale regler bøjet, for at hans virke i IOC det kan passe til kronprinsens upolitiske rolle.

LÆS OGSÅKronprinsen omgår idrættens regler

Den ene regel er hos netop IOC. Paragraf 29 i Det Olympiske Charter, der kan betragtes som IOC’s grundlag, siger:

»Uanset, hvorledes de er sammensat, skal de nationale olympiske komiteer omfatte medlemmerne af IOC i deres land«.

For at forstå paragraffen, skal man være opmærksom på, at den nationale olympiske komite i Danmark er lig med bestyrelsen i Danmarks Idræts-Forbund (DIF).

Dermed stiller paragraffen reelt som betingelse, at IOC-medlemmet (altså kronprinsen) skal være medlem af DIF’s bestyrelse. Reglen er indskrevet, fordi IOC-medlemmet forventes at udbrede den olympiske ide i sit hjemlands idrætspolitiske top.

Men hverken DIF eller kongehuset erklærer, at kronprinsen er medlem af bestyrelsen. Han har valgt en status som 'observatør', og han deltager reelt ikke i bestyrelsens møder. Det er ifølge flere eksperter, som Politiken har talt med, et brud på paragraf 29 i det Olympiske Charter.

Danske love også bøjet
Også herhjemme er kronprinsen ifølge jurister i karambolage med de formelle regler.

Ifølge ’Love for Danmarks Idræts-Forbund 2011’ siger paragraf 15 stykke 1:

»Bestyrelsen for Danmarks Idræts-Forbund består af:

1) Formanden.
2) Næstformanden.
3) Den Internationale Olympiske Komites repræsentanter i Danmark.
4) Den økonomiansvarlige.
5) Seks øvrige medlemmer.
6) En aktivrepræsentant«.

Der er ikke nogen underpunkter eller fodnoter til reglen, som eksperter betegner som et klokkeklar: IOC-medlemmet (kronprinsen) skal formelt være medlem af bestyrelsen.

DIF fortolker ovenstående regel som et tilbud til IOC-medlemmet. Det modsiges af de eksperter, Politiken har talt med.