Casper Munk har truffet sin beslutning. Han har sagt op. Jobbet som webdesigner var ikke foreneligt med det, som landsholdsspilleren egentlig vil: udvikle sig, blive dygtigere og præstere det bedste, han kan, når Danmark i 2013 agerer vært for EM i volleyball. Og det er derfor, han har sagt op i en tid, hvor arbejde til unge mænd på 24 ikke ligefrem hænger og dingler fra træerne.

»Jeg ved udmærket godt, hvor satset det her er«, siger han.

»Samtidig kan jeg bare ikke tænke på et bedre tidspunkt at satse på. Jeg vil vildt gerne gøre en god indsats ved EM i 2013, for det er altså kun once in a lifetime, at en dansk volleyballspiller får sådan en mulighed. Jeg er fast besluttet på, at jeg skal spille godt«.

EM i Danmark
Danmark har ikke været med til EM siden 1971, hvor det blev til en 17. plads, og der er lange udsigter til, at et dansk landshold kvalificerer sig til mesterskaberne på almindelig vis. Når EM næste år afholdes i Danmark og Polen, er det derfor en ganske speciel oplevelse for de danske herrer, og det er derfor, Casper Munk, der er fast mand på landsholdet, skal være så god.

Læs ogsåNy liga skal styrke volleyball i Danmark

Men hvordan bliver man god, når volleyball blot er noget, man træner, når man har fri fra arbejde? Når det blot er en art sportslig sidegeschæft?

Svaret er, at det kan man ikke, og det er det, Casper Munk er blevet klar over. Man bliver nødt til at træne fuld tid, og det helst i en liga, hvor modstanderne er på niveau med dem, man skal møde til EM.

Skal blive bedre i udlandet
Ergo må han til udlandet, og den mission skal lykkes i løbet af denne sommer. Danmark spiller for første gang med i den prestigefyldte landsholdsturnering European League, som i modsætning til den danske liga er noget af et udstillingsvindue, og med gode præstationer der er Gentofte-spilleren Casper Munk på vej mod en af de store ligaer i Belgien, Tyskland eller Frankrig.

Læs ogsåOL-sølvvinder i volleyball døde på banen

Det er i hvert fald det, der er planen.

»Da Danmark kom med i European League, blev jeg nødt til at satse alt. Og hvis jeg skal være god nok til udlandet, skal jeg træne meget, og så blev jeg jo nødt til at sige mit job op. Der var ikke så meget andet at gøre«, fortæller han.

Det er okay med mor
Nu er der jo i enhver ung mands liv en frygteligt magtfuld faktor, der i langt de fleste sager har en hel del at skulle have sagt. Mor. Og mor var ikke overraskende noget loren ved Casper Munks beslutning:

»Da jeg sagde det til hende, var hun sgu skeptisk. »Ingen indkomst, intet job?«, spurgte hun, og hun havde da også hørt lidt om, at det var svært for unge mennesker at finde arbejde. Men da hun så hørte, hvor meget jeg har tænkt det igennem, og at jeg havde lavet udførlige budgetter, var hun mere modtagelig over for ideen«, siger han.

Læs ogsåDanmark tangerer sin egen OL-rekord

For det har han, Casper Munk. Tænkt det igennem. Ved juletid lavede han sit første budget, for hvor længe kan man leve uden indkomst? Frem til oktober, viste det sig, og det burde være alt rigeligt med tanke på, at de fleste udenlandske klubber har fundet deres spillere i løbet af august og september.

En kalkuleret risiko
Er det risikoen værd?

»Jamen, du kan jo ringe til mig i september, og så skal jeg fortælle dig det. Man kan kalde det en kalkuleret risiko, for jeg synes sgu, jeg har tænkt tingene igennem. Overvejet de scenarier, der kan komme. Men når det så er sagt, så er det en risiko, jeg løber, det er der ingen tvivl om. Jeg kan da også mærke, at jeg er mere presset. Jeg skal bare spille godt nu«, siger han. Med ekstra kraft på ordet ’skal’.

»I sidste weekend spillede vi mod Spanien foran 3.000 piftende tilskuere, og der følte jeg trykket meget mere, end jeg plejer at gøre«.

Han knytter næverne.

»Ååååhr, jeg lagde meget pres på mig selv. Jeg tænkte, at hvis jeg ikke spillede godt, glippede det hele. Hele satset. Men man bliver nødt til at sætte sig ud over det. Og lige der i ugerne omkring sidste arbejdsdag, der kunne jeg godt mærke, at det var ved at være op over. At der snart ikke var nogen vej tilbage. Men det er et pres, som man skal lære at håndtere«.

Har allerede været ude
På en volleyballbane er Casper Munk kantspiller, hvilket for lægmanden vil sige, at det er ham, der modtager bolden, når modstanderen har servet den over nettet. Desuden er det ham, der angriber og smasher, når muligheden tilbyder sig. Opdragelsen udi volleyball har han fået i Lyngby og Holte, og landsholdet har han spillet på i et par år.

Og så har han faktisk allerede været en tur i udlandet. Da han var blot 22 år, skrev han under på en kontrakt med tyske Wuppertal, men tiden i det tyske blev langtfra, som han forventede. Efter en kort, men turbulent tid blandt andet med manglende løn og en lejlighed, klubben pludseligt stoppede med at betale for, vendte han hjem til Danmark for at spille for Gentofte. Og her, hos de danske vicemestre, er han stadig.

Læs ogsåEM-finale i volleyball kan blive historisk stor

Det mindre succesfyldte ophold i Tyskland afskrækker dog ikke Casper Munk fra at prøve igen og slutte sig til de fem andre danskere, der spiller volleyball i det store udland.

»Første gang jeg skulle ud, tog jeg jo imod hver eneste kontrakt, der blev lagt foran mig. Kom der nogen og sagde, at de ville have mig, spurgte jeg bare, hvor jeg skulle skrive under«, siger han.

Jobbet sagt op
»Jeg har lært mere nu, og nu ved jeg, hvad jeg skal kigge efter. Jeg kunne sagtens finde på at sige nej til en kontrakt, hvis den ikke er god nok«.

Nu har du sagt dit job op. Hvor meget mere vil du ofre for at komme ud og blive så god, som du kan blive?

»Rigtig mange ting. Og når man træner så meget, som jeg gør, så er der ting, man ofrer derhjemme. Jeg har jo en familie og en kæreste, som jeg nogle gange bare ikke har tid til. Min søster havde fødselsdag i går, og jeg blev nødt til at sige til hende, at jeg simpelthen ikke kunne komme før klokken 21. Jeg skulle jo træne. Altså, selvfølgelig vil min mor gerne se mig en gang imellem, og hun skriver også nogle gange, at hun har brug for, at jeg ringer til hende. Og det gør jeg så også«.

Læs ogsåIdrætsforeninger går på jagt efter motionister

Og så har mor altså alligevel stadig noget at skulle have sagt. Trods alt.

Man kan kalde det en kalkuleret risiko, for jeg synes sgu, jeg har tænkt tingene igennem. Overvejet de scenarier, der kan komme. Men når det så er sagt, så er det en risiko, jeg løber, det er der ingen tvivl om

Bliv ven med Politiken