Fodbold: 6. spillerunde i Serie A vil formentlig blive husket for to ting: Et topholds fald og en vanvittig kortregn. Inters jernforsvar, der blot var blevet tørret en gang i de første fem spillerunder, gik helt ned i hjemmekampen mod Fiorentina, som med en 4-1-sejr overtog førstepladsen i rækken fra netop Inter - og ligegr øverst for første gang i 16 år. I kampen blev der uddelt syv kort – bl.a. et rødt til Inters Miranda, der i fuld fart rev tremålsskytten Nikola Kalinic omkuld, og således blev en af fem spillere, som fik marchordre i spillerunden, mens Kalinic blev præsenteret for et af i alt 50 gule kort i de otte kampe lørdag og søndag. Spillernes unoder og dommernes kort skal i aktion igen i aften, hvor der er to kampe på programmet: Frosinone-Empoli og Atalanta-Sampdoria.
Rugby: 89.267 på Wembley i London satte VM-tilskuerrekord på lægterne, mens de så Irland vinde for anden VM-kamp i træk. Denne gang gik det ud over Rumænien, der blev pulveriseret 44-10.


























