Det er efterhånden svært at åbne sociale medier uden at støde på en mandlig influencer, der enten har fået eller skal have foretaget en hårtransplantation. Vi følger med på rejsen til Tyrkiet, ser billeder af hårgrænsen før og efter og hører om, hvordan indgrebet har givet ham selvtilliden tilbage. Ofte er hele fortællingen pakket ind i et betalt samarbejde med klinikken, der udfører behandlingen.
Men jeg kan ikke lade være med at undre mig over, hvorfor vi tilsyneladende har lettere ved at acceptere mænds reklamer for hårtransplantationer, end vi har ved at acceptere kvinders reklamer for kosmetiske indgreb. I årevis har vi diskuteret, om kvindelige influencere burde reklamere for botox, fillers, brystoperationer og andre kosmetiske behandlinger. Vi har kritiseret dem for at bidrage til urealistiske skønhedsidealer, for at tjene penge på andre kvinders usikkerheder og for at være med til at skabe en kultur, hvor det naturlige udseende ikke længere føles godt nok.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.