Det koster atleter dyrt at dyrke sport på topplan i Danmark. Så dyrt, at danske verdensnavne i svømning, roning og badminton må ty til familien og dyre banklån for at få økonomien til at hænge sammen.

Det viser en undersøgelse, som Team Danmark har foretaget blandt 83 topatleter. Hver anden af dem får økonomisk støtte fra familien, og hver fjerde har været tvunget til at stifte gæld i banken for at kunne realisere deres olympiske ambitioner.

LÆS OGSÅ Offentlige kasser æder OL-bonusser

Støtten fra Team Danmark er så lav, at tre ud af fire eliteidrætsudøvere har et månedligt rådighedsbeløb under 5.000 kroner. Halvdelen har under 2.000 kroner til rådighed om måneden.

Toproer bliver nødt til at arbjde
Roeren Morten Jørgensen er en af dem, der har svært ved at få økonomien til at hænge sammen.

»Jo ældre jeg bliver, desto mere bliver det her noget møg. Jeg kan jo ikke blive ved med at leve af ingenting. Jeg bliver nødt til at arbejde for at få tingene til at mødes, og det går ud over min træning i den anden ende. På et tidspunkt har jeg sikkert også fået nok«, siger den 24-årige OL-guldvinder, der ved siden af roningen arbejder som bankrådgiver.

Netop fravalg af eliteidræt på grund af dårlig økonomi bekymrer direktøren for Team Danmark.

»Det er trist, når atleter bliver nødt til at optage lån hos forældre. Vi skal have lavet nogle særlige ordninger for verdensklasseatleterne, så de får lyst til at forlænge deres karriere«, siger Michael Andersen.

Situationen er på kant med loven
Inden for det seneste år har flere danske atleter indstillet karrieren på grund af dårlig økonomi, blandt andet en verdensmester i finnjolle og en OL-sølvvinder i kajakroning. Tidligere kuglestøder Joachim B. Olsen, der er formand for Danske Elitesportsudøveres Forening, kalder undersøgelsens resultater for »triste«.

»Det står i loven om eliteidræt, at det skal dyrkes på en samfundsmæssig forsvarlig måde. Og jeg synes godt, at man kan stille spørgsmålstegn ved forsvarligheden, når familier og banker står for en så stor del af finansieringen«, siger han.

89 procent af atleterne siger, at det er svært at kombinere eliteidræt med arbejde. Kulturminister Carina Christensen (K) har ikke set undersøgelsen, der først offentliggøres i dag, og ønsker derfor ikke at udtale sig om atleternes økonomiske forhold.