Danskerklubben Schalke 04 forsætter kursen mod toppen af Bundesligaen. Ovenpå en sløj sæsonstart og trænerfyring har Schalke nu hentet fem sejre i træk efter dagens 3-2-gevinst over topholdet Stuttgart. Og da flere andre af den bedste tyske fodboldrækkes øvrige tophold også satte point til, er Schalke 04 nu helt oppe på andenpladsen. Vanvittig første halvleg Både Christian Poulsen og Ebbe Sand havde igen fundet vej til træner Ralf Rangnicks foretrukne 11 og satte deres tydelige præg på en vanvittig første halvleg, hvor alle kampens mål faldt. På et udsolgt Arena AufSchalke var der blot spillet 40 sekunder, inden 61.524 vidner kunne konstatere, at bolden lå i netmaskerne bag gæsternes målmand Timo Hildebrandt. Og før jubelsangene dårligt var brølet i gang, havde forsvarsspilleren Levan Kobiashvili minuttet efter øget til 2-0. Stuttgart vågnede op Da Ebbe Sand 20 minutter senere med en fabelagtig dyb stikning spillede Lincoln fri til 3-0-målet, troede alle da også, at kampen var afgjort, men gæsterne ville det anderledes. På tre gyldne minutter efter den halve times spil reducerede Stuttgart to gange, men formåede altså ikke at komme tættere på i en ellers nervepirrende anden halvleg. Fire gange Petrov i Wolfsburg Dermed har Schalke 21 point tre point færre end topholdet Wolfsburg, der ellers længe så ud til at smide dyrebare point. Hjemme på VW-Arena var Wolfsburg med Thomas Rytter henvist til bænken bagud 0-2 mod oprykkerne fra Mainz. Men så tog Martin Petrov fat. I et one-man-show af dimensioner sørgede han egenhændigt for fire mål på stribe og en sejr på 4-3. Bayern gled i Gladbach Bayern München måtte til gengæld indkassere lidt et choknederlag på 0-2 til bundholdet Borussia Mönchengladbach, der efter midtugenederlaget til Bochum fyrede træner Holger Fach. Den midlertidige træner Horst Köppel fik lidt af en drømmedebut, da han kunne se Marcelo Pletsch og Joris van Hout sørge for overraskelsen, der gik over en udvisning af Bayerns stærke stopper Lucio. Dermed er Bayern München á point med Hannover og Stuttgart på tredjepladsen. Bochum fik tæsk af formstærke Hannover Hannover 96 tog akkurat som Schalke 04 sin femte sejr på stribe med 3-0 over Bochum. I Hannover måtte gæsterne med Peter Madsen og Søren Colding se hjemmeholdets danskspanier Thomas Christiansen åbne scoringen i Bochum-beten, der kun akkurat holder Bochum over nedrykningsstregen. Bochums tredje dansker Tommy Bechmann kom på banen i anden halvleg. Jensen med fra start for Bremen De regerende tyske mestre Werder Bremen havde Daniel Jensen med fra start for første gang efter skiftet fra spansk fodbold i 1-1-opgøret mod Hamburger SV. Lidt bedre gik det for brormand Niclas Jensen i Dortmund, der fik en tiltrængt sejr på 1-0 over Leverkusen og dermed holder afstand til bunden.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Det borgerlige Danmarks løgn må stoppe
-
Det var »punkrock«. Men nu er troen på Donald Trump begyndt at slå revner
-
Google kalder det den største ændring i 25 år. Og den skaber stor bekymring
-
Professor ser flere grunde til, at mange vil forlade arbejdslivet før pensionsalderen
-
Alt er skønt ved feriecenteret, indtil børnene opdager et rum, der er gemt lidt væk
-
Svenskerne bliver ved, hvor tyskerne, franskmændene og måske også briterne giver op
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Nyt album viser, at kærligheden overkommer alt
Lyt til artiklenLæst op af Thomas Michelsen
00:00
Interview
Lægen kaldte hendes livsomvæltende symptomer naturlige. Så gik hun i gang med at undersøge mysteriet
Lyt til artiklenLæst op af Dorte Hygum Sørensen
00:00
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Leder af Christian Jensen
Debatindlæg af Matilde Dueholm




























