Rækken af interesserede klubber var lang. I januar 2014 var den spanske stjerne Juan Mata faldet i unåde hos Chelsea, men det var let at finde en ny arbejdsgiver. Nyrige Paris Saint-Germain, Atlético Madrid og spanierens tidligere klub Valencia var angiveligt alle ude efter den lille kreatør. Men i sidste ende valgte han Manchester United.
Hvorfor? Måske delvis fordi den traditionsrige klub hyrede spillerens agent og far, Juan Mata Rodriguez, til at hjælpe med handlen. Ifølge en aftale dateret 25. januar 2014 skulle han blandt andet hjælpe Manchester United med at:


























