At Michael Rasmussen skulle være en af de 32 personer, der ifølge det italienske internetmedie tuttobiciweb.it risikerer et retsligt efterspil, efter at anklagemyndigheden i Mantova nu har afsluttet efterforskningen i en større dopingaffære, kommer fuldstændig bag på den 36-årige professionelle cykelrytter. »Jeg har intet hørt i denne sag siden slutningen af april sidste år, da jeg var til en afhøring hos politiet i Brescia«, fortæller Michael Rasmussen. »Det tog ikke meget mere end fem minutter, så havde de ikke flere spørgsmål til mig, og der var ikke antydningen af, at de beskyldte mig for noget«. To ryttere er blevet efterforsket til bunds »Derfor kommer det også totalt overraskende for mig, hvis der nu skulle ske yderligere. Og det tror jeg da heller på, at der gør«. »Det var jo i forbindelse med denne sag, at Alessandro Ballan og Mauro Santambrogio sidste forår blev suspenderet af deres amerikanske mandskab BMC«. »Men de fik som bekendt lov til at køre igen, da alle forhold var blevet undersøgt til bunds. Derfor forstår jeg heller ikke, hvorfor de igen nævnes som indblandet i noget ulovligt. Farmaceut en central figur i sagen En central figur blandt de 32 på anklagemyndighedens liste er en farmaceut ved navn Guido Nigrelli, som de implicerede ryttere og ledere tilsyneladende har handlet med. »Jeg har været kunde på det pågældende apotek, hvor jeg bl.a. har købt vitaminer og mineraler og såmænd også hudplejeprodukter til min kone. Når jeg handlede dér, skyldtes det ganske enkelt, at jeg kunne få rabat«, konstaterer Michael Rasmussen. »At jeg overhovedet blev indblandet i sagen, hænger nok sammen med, at jeg træner med mange af de Lampre-ryttere, der også omtales«. Irriterende, men fortsætter som planlagt »Men at der nu pludselig skulle være sket en ny udvikling, er jeg slet ikke blevet underrettet om. Og det er på ingen måde noget, der kan forstyrre min nattesøvn, for jeg er overbevist om, at det er en storm i et glas vand«, konstaterer Michael Rasmussen. »Selvfølgelig er det irriterende, at få sit navn omtalt på denne måde. Det kunne jeg da godt have været foruden, men ellers er det ikke noget, der griber forstyrrende ind i min satsning på at få gang i karrieren igen«.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
»Hun var eddermanme noget af et skår«
-
»Der ringede jeg til mine fire mænd. Ham, jeg er gift med, min søn, min far og min statsminister«
-
Forsker: Vi bliver nødt til at få fjernet Trumps venner fra ejendomsmægler-branchen fra forhandlingsbordet
-
De fleste seere vil tabe kæben flere gange undervejs
-
Jeg sagde fra den aften. Det endte med at påvirke min relation til alle, der deltog i festen
-
Børnevælde er blevet normalen i Danmark
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Klumme af Michael Booth
Leder af Marcus Rubin
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Katrine Eeg




























