Annonce
Annonce
Annonce
Cykling 23. jun. 2012 KL. 20.33

Dopingdømt bjergkonge fejrer fornem succes

Efter lige at være vendt tilbage fra karantæne blev Franco Pellizotti italiensk mester.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

For første gang siden han i slutningen af juli 2009 hyldedes som bjergkonge i Tour de France, tronede den 34-årige italiener Franco Pellizotti (Androni Giocattoli) i dag atter på podiet ved en betydende begivenhed.

Og det var vel at mærke efter at have sikret sig en af de mest eftertragtede triumfer, en cykelrytter fra Støvlelandet kan tænke sig, idet Pellizotti efter en knaldhård dyst kom alene til mål i det 254,7 km lange kappestrid om det nationale mesterskab.

Anormale blodværdier kostede karantæne
Når der er gået så lang tid mellem de to eftertragtede gevinster, skyldes det bl.a., at italieneren har været gennem to års dopingkarantæne.

Læs også To tidligere dopingsyndere stærkt på vej tilbage

Ganske vist er Pellizotti aldrig konstateret positiv ved en kontrol, men umiddelbart inden starten på Giro d’Italia 2010 blev han suspenderet af den internationale cykelunion, UCI, på grund af anormale blodværdier, der indikerede anvendelsen af forbudte metoder.

I første omgang blev Pellizzoti frikendt ved den nationale dopingdomstol, men UCI appellerede til den internationale sportsinstans CAS, der gav unionen medhold og udelukkede italieneren i to år.

Begyndte igen midt i maj
Pellizotti kørte fra 2005 frem til domsafsigelsen for Liquigas efter at have indledt karrieren hos Alessio i 2001. Hans største resultater er foruden sejren i Tourens bjergkonkurrence tre etapegevinster i Giro d’Italia, hvor han også bar førertrøjen i fire dage i 2008.

Læs ogsåBlodpas fælder ham med prikkerne

Da straffen var afsonet skrev Pellizotti kontrakt med hjemlandets stærkeste mandskab fra andet geled, Androni Giocattoli, der tidligere har været med til at hjælpe dopingsyndere i gang igen.

Han havde sin første opgave for sin ny arbejdsgiver midt i maj i det mindre franske etapeløb Circuit Lorraine, og nu er han altså i allerhøjeste grad tilbage på sejrskurs.

Scarponi i fremtrædende rolle
Længe var Michele Scarponi (Lampre), der i øvrigt også fik chancen hos Androni Giocattoli efter at være blevet dømt for at have været involveret i den spanske dopingaffære Operacion Puerto, hovedpersonen i kampen om det italienske mesterskab.

Læs ogsåDopingdømt med prikker klar til comeback

Han var med i et langt udbrud og forsøgte sig mod slutningen alene, men han kunne ligesom de øvrige ikke holde stand, da Pellizotti satte sin afgørende offensiv ind.

Pellizotti holdt hjem med et forspring på 27 sekunder til Danilo Di Luca (Acqua & Sapone), debutanten Moreno Moser (Liquigas) og Giampaolo Caruso (Katusha), mens de to kommende Tour-deltagere Vincenzo Nibali (Liquigas) og Scarponi fulgte på de næste pladser 2.11 og 2.13 minutter bagude.

Bliv ven med Politiken