Annonce
Annonce
Annonce
Cykling

Her er Rolf Sørensens pressemeddelelse

Læs hele ordlyden af Rolf Sørensens pressemeddelelse.

Gem til liste

STATEMENT

Af Rolf Sørensen, forhenværende professionel cykelrytter

Det må vist være på tide at også jeg - længe ventet - indrømmer, at have været en del af den Epo-epoke der var en del af cykelsporten i 90´erne.

Mit navn er Rolf Sørensen og ja, - jeg har også brugt epo periodevis i 90´erne. Jeg har ligeledes i enkelte tilfælde benyttet stoffet kortison.

Der er ingen andre undskyldninger, end at jeg gjorde hvad jeg følte mig tvunget til, for at være lige blandt ligesindede.

Gennem de seneste år er jeg adskillige gange - rimeligvis - blevet spurgt til emnet og jeg burde for længst have gjort rent bord.

At dette ikke er sket, er alene mit ansvar og jeg undskylder oprigtigt og med stor ydmyghed for min sendrægtighed. Undskyldningen er ikke mindst rettet mod alle de gode folk, der på et fejlagtigt grundlag har forsøgt at forsvare mig.

Det er min opfattelse, at de fleste mennesker længe har haft en god indsigt i, hvad der foregik i sportens verden i midt 90´erne og det har længe været min opfattelse, at de fleste mennesker har draget deres egne konklusioner og ved, at epo var en stor del af blandt andet cykelsporten.

I den forstand var der tale om en dyst mellem ligemænd. Denne kendsgerning skal ikke forstås som en undskyldning fra min side, den tjener alene som en forklaring på at jeg periodevis så epo, som et nødvendigt onde, den eneste mulighed for at konkurrere i den sport, der hele mit liv har stået mit hjerte så nær. I dag har jeg naturligvis indset, at det var forkert.

Det ligger mig meget på sinde at I, der læser dette statement forstår, at det handler om mig, og mig alene. Jeg har ventet længe på et moment, hvor mit statement kunne komme fra hjertet og ikke som et modspil til en ny "sag" om doping, eller som svar på tiltale eller anden mudderkastning.

Jeg vil ikke lægge mig i slipstrømmen af andre i håb om at slippe lettere og jeg vil ikke sættes i forbindelse med andre. Det er min historie, min helt alene.

Der kommer ikke nogle navne herfra. Ingen beskyldninger mod andre navngivne personer. Det er ikke min stil.

Og det betyder ikke, at jeg er en del af noget mørkt omerta-netværk, men derimod at jeg er et menneske og kun et menneske. Det eneste jeg vil sige er at jeg, som vi alle ved i dag, ikke var ene om det.

Konkurrencen har alle tider været benhård, men i de år jeg kørte blev sporten præget af en øget professionalisering - og der var mere og mere på spil. Cykelryttere er perfektionister.

De er konkurrence-mennesker af den aller hårdeste skuffe. De skeler til hinanden. Hvem gør hvad? Hvornår? Hvordan? Hvad gør konkurrenterne, som jeg ikke gør? Det sværeste i denne sag er gradbøjningen og sammenligningen blandt os ryttere.

Den største pris for mine og min generations fejl er, at der i dag er en udbredt mistanke om, at alle der vinder er dopede. Det er det, der sårer en cykelrytters hjerte mere end noget andet.

Det faktum, at hele epoken omkring epo, er med til at blakke de yngres ry og rygte. Det er en pris der er ulidelig at leve med. Det har de ikke fortjent!

De danske talenter, den unge generation der er stærkere og mere sprudlende end nogle før dem. De er vanvittigt dygtige. Hvis jeg og andre skal stå frem og erkende, så er det for dem, at vi må gøre det. For de unge, i håbet om at vores fejl ikke skal gentages.

Jeg er nu forhenværende. Der er ting, jeg ville have gjort om, hvis man kunne skrue tiden tilbage, men det kan man ikke.

Jeg kommenterer nu på løbene for TV2. Jeg har fået en lille vom. Jeg kan godt lide at drikke en øl og spise god mad. Jeg er glad for nu at have et liv, hvor jeg ikke skal stå til regnskab for min gøren og laden hver eneste dag, hele året rundt.

Lad mig til slut slå fast: min indrømmelse kommer for sent. Alt for sent.

Med denne erklæring ønsker jeg, at komme videre med mit liv og at fortsætte mit engagement inden for den cykelsport, jeg elsker så højt.

Med Venlig Hilsen

Rolf Sørensen

PolitikenPlus
  • Fusion Hot Long Vintertight Varm og lækker vintertight - perfekt til den danske vinter. Tighten er lavet i et godt svedtransporterende og blødt materiale, der holder dig tør og tempereret pga. den plyssede inderside.

    525 kr. Spar 175 kr. Læs mere
  • GripGrab Running Expert Running Expert er en high-end løbehandske, som giver fremragende isolering kombineret med enestående åndbarhed.

    185 kr. Spar 90 kr. Læs mere
  • Bikeray IV Evo Den mindste pandelampe i Bikerays sortiment men stadig en kraftkarl med sine fire Cree XPG2-dioder, der giver 1.500 lumen i lysoutput ? rigeligt til at lyse det meste af skoven op. Brændetid:4 timer.

    1.000 kr. Spar 350 kr. Læs mere
  • Craft ER Weather Jacket Med denne vind- og vandtætte løbejakke vil du kunne overkomme alle de udfordringer den danske vinter kan byde på, uanset om det sner, blæser eller regner.

    1.000 kr. Spar 400 kr. Læs mere
  • Falke RU Energizing Blød og behagelig kompressionsløbestrømpe, der hjælper til at give et bedre tilbageløb i underbenets vener, således at affaldsstoffer hurtigere fjernes, så muskeltrætheden mindskes.

    275 kr. Spar 94 kr. Læs mere