Massestyrt bremser favoritterne

André Greipel undgik at blive involveret i massestyrtet kort før mål og vandt spurten i suveræn stil.
André Greipel undgik at blive involveret i massestyrtet kort før mål og vandt spurten i suveræn stil.
Lyt til artiklen

Trods et voldsomt styrt i højt opskruet tempo frem mod spurten bevarede Team Saxo Banks Fabian Cancellara førertrøjen efter den 225,5 km lange 4. etape i Vuelta a Espana fra Venlo til Liège. Det dramatiske uheld indtraf i en rundkørsel med cirka 2,5 km tilbage, da en rytter langt fremme i feltet skred ud på den regnvåde asfalt, og umiddelbart efter væltede omkring yderligere 30 deltagerne nærmest som dominobrikker. Helt forude lykkedes det kun en lille halv snes ryttere at klare sig fri, og i selve spurten var der kun seks mand tilbage med tyskeren André Greipel (Columbia) som sikker vinder foran belgieren Wouter Weylandt (Quick Step) samt landsmændene og holdkammeraterne Bert Grabsch og Marcel Sieberg. Tidstab uden betydning Fabian Cancellara krydsede målstregen med et minus på over fem min. sammen med blandt andre Matti Breschel, Stuart O’Grady samt brødrene Fränk og Andy Schleck, men eftersom styrtet skete indenfor de sidste tre km, noteres alle for samme tid som Greipel.

LÆS ARTIKEL Dramatisk finale sikrer Cancellaras førertrøje

Dog omfattedes de ryttere, der allerede inde var distanceret, ikke af denne regele, og det gjaldt blandt andre fire fra den samlede top 10: newzealænderen Greg Henderson (Columbia), tyskeren Gerald Ciolek (Milram) samt hollænderne Jens Mouris (Vacansoleil) og Lars Boom (Rabobank).

Bonussekunderne på etapen bragte ikke Cancellaras samlede førerposition i fare, eftersom ingen af de tre første kunne bruge tidsgodtgørelsen på 20, 12 og 8 sek. til at passere schweizeren.

Boonen op på andenpladsen
Når Vueltaen genoptages på torsdag efter transporten fra Nordeuropa til Spanien, fører Team Saxo Banks trumf således med ni sekunder til belgieren Tom Boonen (Quick Step), der også var blandt de styrtede og dermed ikke fik opfyldt drømmen om at optræde i førertrøjen på hjemmebane.

Enkeltstartsverdensmesteren Bert Grabsch er rykket op som nr. 3 med et minus på 11 sek., hvilket også er registreret for dagens sejrherre, holdkammeraten André Greipel.

Sæsonsejr nr. 16
For den 27-årige André Greipel var det sæsonsejr nr. 16, og han har dermed forbedret sit facit fra 2008, da han noteredes for 15 gevinster. Han førte længe den samlede ProTour stilling efter at have vundet Tour Down Under, og han var også først på en etape i Giro d’Italia.

LÆS ARTIKELSupersprinter må nøjes med førertrøjen På årets vinderliste rykkede Greipel dermed en tand nærmere sin engelske holdkammerat Mark Cavendish, der foreløbig er oppe på 21. Tyskeren sejrede senest på en etape i Polen rundt for cirka tre uger siden. Kvartet i langt udbrud Efter flittig aktivitet straks fra start på etapen lykkedes det en kvartet bestående af det hollandske stortalent Lars Boom (Rabobank), spanieren Javier Ramirez (Andalucia), tyskeren Dominik Roels (Milram) og usbekeren Sergej Lagutin (Vacansoleil) efter 20 km at slippe af sted i det, der skulle vise sig at blive dagens lange udbrud. Boom er åbenbart opsat på at markere sig i sin første store rundtur, for han var også af sted på en anselig færd i går, og de to mindre mandskaber Andalucia og Vacansoleil fortsætter med at dokumentere deres berettigelse i det fine selskab med offensiv kørsel. Ligesom Rabobank har de været repræsenteret i de dominerende fremstød på alle de tre etaper med samlet start, som hidtil er afviklet. I en håndevending havde de fire skaffet sig et forspring på cirka 14 min., inden Team Saxo Bank med assistance af først og fremmest Garmin, Quick Step, Liquigas og Milram skruede farten i vejret i feltet. Lars Boom i bjergtrøjen

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her