Annonce
Annonce

Jobannoncer

Se ugens job-annoncer i tillægget Viden
Cykling 18. mar. 2010 KL. 10.35

Dopingdømt Tour-bjergkonge får comeback

Riccardo Ricco er i dag fri til at køre igen og vender tilbage i etapeløb på tirsdag.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Fra i dag er en af den internationale cykelscenes skrappeste bjergryttere i dette årti, italieneren Riccardo Ricco, berettiget til at stille op i konkurrence igen efter at have udstået den dom på 20 måneders karantæne, som fulgte i kølvandet på dopingforseelserne under Tour de France i 2008.

Siden det stod klart, hvornår den 26-årige italiener ville være klar til at køre igen, har der været spekuleret i, om hans første optræden efter udelukkelsen skulle blive i lørdagens klassiker Milano-Sanremo.

Riccos hold ikke inviteret
Den ekstra og måske knap så ønskværdige opmærksomhed, som det ville tilføre begivenheden, har arrangørerne behændigt undgået ved simpelthen ikke at invitere hans ny mandskab Ceramiche Flaminia.

Derfor må Ricco vente nogle dage endnu med at komme i aktion. Det sker dog allerede fra på tirsdag i det fem dage lange etapeløb Settimana Coppi & Bartali.

Har trænet på Sicilien
Ricco har i et par måneder haft sit træningshovedkvarter nær Etna på Sicilien. Faktisk fortrak han til Middelhavsøen, straks det i januar blev kendt, at kæresten Vania Rossi – mor til deres fælles barn Alberto – var blevet testet positiv ved en dopingkontrol i forbindelse med de italienske mesterskaber i cykelcross.

LÆS ARTIKELBjergkongens kæreste tog også EPO

Riccardo Ricco erklærede offentligt, at han med øjeblikkelig afbrød forbindelsen til sin tidligere samlever, hvilket vakte en del opstandelse i italienske cykelsportskredse al den stund, at Vania Rossi havde stået ved Riccos side hele vejen gennem skandalen omkring hans person.

Erkender sine fejl og siger undskyld
»For mig er det en ny start på karrieren, der forestår«, siger Riccardo Ricco ifølge internetmediet tuttobiciweb.it.

LÆS ARTIKELDopingaffære udløser kærlighedsdrama

»Jeg har arbejdet hårdt for at være forberedt optimalt til denne ny chance, jeg har fået, og jeg kan garantere, at jeg ikke begår de samme fejltagelser én gang til«.

»Jeg erkender, at jeg har dummet mig og siger undskyld. Men samtidig håber jeg også, at alle vil forstå, at det nu hører fortiden til, og at jeg udelukkende ser fremad. Jeg vil bare gerne have lov til at vise, at jeg er blevet en anden Riccardo. Jeg ved nu, at det kan lade sig gøre at udføre dette job på ærlig vis«.

Holdet hårdt ramt af Riccos handlinger
Riccardo Ricco nåede at brillere med sine klatreegenskaber i Tour de France for to år siden, men glansen gik i høj grad af bedrifterne, da det viste sig, at han havde anvendt epo-varianten Cera til at opnå dem.

Hans forseelse indebar, at hele hans daværende mandskab Saunier-Duval måtte forlade Touren. Selv om det siden har skiftet navn til Footon-Servetto, har Riccos handlinger forfulgt holdet lige siden i form af manglende invitationer til betydende arrangementer.

Annonce

FILM – Danmarks eneste filmsektion

Læs Politiken hver TORSDAG BESTIL I DAG

- Få sportsnyheder på mail hver morgen

Annoncer
Erhverv
13. feb. KL. 21.50

Kapitalfonde vil sælge ud af TDC-aktier

Kapitalfonde vil sælge TDC-aktier for fem en halv milliard kroner.

Film
13. feb. KL. 21.00
succes. 'Ronal Barbaren' fra selskabet Einstein Film er blot en af de mange danske tegnefilm, der præsenteres på animationsfilmfestivalen Cartoon Movie. - Foto: Fra filmen

Dansk tegnefilm er i europæisk førerfelt

Danskerne fylder godt op på animationsfestivalen Cartoon Movie i i Lyon.

Verden i billeder
13. feb. KL. 21.30

Verden i billeder: Fra flyvende kunstskøjteløbere til hundekarneval i Brasilien

Få en gennemgang af det seneste døgns bedste billeder fra nyhedsbureauet AP.

Annoncer
Annoncer

Det sker
Americana. Blandingen af forfinet støj og traditionel rock holder formen. - Foto: PR-foto
13. feb. KL. 19.02

Suverænt rockband kan også uden stjerneguitarist

ibyen anbefaler

restaurant & cafe