Dopingaffære udløser kærlighedsdrama

Drama. Vania Rossi  var ved sin kæreste Riccardo Riccos side, han blev afsløret under Tour de France i 2008. Arkivfoto.
Drama. Vania Rossi var ved sin kæreste Riccardo Riccos side, han blev afsløret under Tour de France i 2008. Arkivfoto.
Lyt til artiklen

Da den kvindelige italienske cykelcross-stjerne Vania Rossi for nylig afsløredes som dopingsynder, vakte det ekstraordinær stor opmærksomhed. Hun har nemlig i flere år været kæreste med et af den nyere tids mest fremtrædende landevejshåb i Støvlelandet, Riccardo Ricco, og er mor til deres fælles barn Alberto, som fødtes i juli sidste år. Det stod imidlertid lynhurtigt klart, at situationen kunne udvikle sig på særdeles prekær vis, eftersom Ricco er tæt ved at have udstået den dopingstraf, han idømtes i kølvandet på en positiv kontrol under Tour de France 2008.

LÆS OGSÅ Dopingmistanke mod Ricco i årevis

Ricco straks under mistanke
Både i Riccos og Rossis tilfælde var det EPO-varianten Cera, der fandtes spor af i deres dopingprøver, og da Rossi kom i fedtefadet, opstod der uundgåeligt rygter om, at Ricco med sit kendskab til de forbudte procedurer havde haft en finger med i spillet også omkring kærestens forseelser.

Den 26-årige klatrespecialist, der er klar til at genoptage karrieren midt i marts for sin ny arbejdsgiver Ceramiche Flamina, har fra første færd bedyret, at han absolut intet har at gøre med den overtrædelse af reglerne, som Vania Rossi beskyldes for at have foretaget.

Skal bevise, hun er uskyldig
Og senest har han ifølge internetmediet tuttobiciweb.it taget det drastiske skridt at bryde med kæresten, som ellers under Riccos dramatiske sagsforløb konstant bakkede ham op.

»Jeg er skuffet over min kæreste, og med mindre det bevises, at hun er fuldstændig uskyldig i de anklager, der rettes mod hende, kan der ikke blive tale om, at vi genoptager forbindelsen«, lyder den meget kontante udmelding i de italienske medier fra Riccardo Ricco.

Endnu en dopingsynder fældet

Samtidig har italiensk cykelsport fående endnu en dopingaffære på halsen, og atter er det den internationale cykelunion, UCI, der har haft succes med at jagte helt specifikt mistænkte ryttere.

Denngang er det den 32-årige Eddy Ratti, som absolut hører til blandt de mindre betydende italienske pedalatleter, som er røgte i fælden.

Det skete for knap en måned siden, da dopingkontrollanterne mødte op i Rattis hjem, og i dette tilfældet peger analysen ligeledes frem mod anvendelse af Cera.

Ratti skulle ellers i denne sæson have repræsenteret det nyetablerede De Rosa-mandskab, men nu er han i stedet med omgående virkning blevet suspenderet.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Group 2

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her