Annonce
Cykling 25. jul. 2010 KL. 10.56

Kommentar: Anonym dansk indsats uden store perspektiver

De danske præstationer i årets Tour de France kan godkendes, men heller ikke mere.

Annonce

Mest læste

Jobannoncer

Se ugens job-annoncer i tillægget Viden
send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

Gennem tiderne er det blevet til 18 danske etapesejre i Tour de France, og hvert år op til det fascinerende cykelshow næres drømme både blandt aktørerne og rød-hvide entusiaster om, at buketten af triumfer antager et endnu mere strålende omfang.

Det kan imidlertid med 99,999 procents sikkerhed konstateres, at det ikke sker i den 97. udgave af den franske styrkeprøve, selv om det da ville være exceptionelt flot at se en dansker suse først over stregen i dag på Champs-Élysées.

FAKTA: Etapeprofil og klassementet

Men med den knaldhårde og tætte fight, der endnu råder mellem de tre aspiranter til pointkonkurrencens grønne førertrøje, den aktuelle indehaver, italieneren Alessandro Petacchi (Lampre), den foregående, nordmanden Thor Hushovd (Cervélo), og den firedobbelte britiske etapevinder Mark Cavendish (HTC-Columbia), eliminerer holdene med de stærke sprintere givetvis enhver risiko for, at den 102,5 km lange finaleetape ikke munder ud i en massespurt.

At Matti Breschel som den klart hurtigste af de fem danskere skulle kunne hævde sig blandt de forreste i en sådan, forekommer ikke sandsynligt, selv om det ikke skal glemmes, at den 25-årige tidligere nationale mester i 2008 slog til i et tilsvarende slutopgør i Vuelta a Espana. Men mod sprintere af Cavendishs og Petacchis kaliber er Breschel nok en anelse overmatchet.

Danskere i fastlåste roller
Så alt tyder på, at den danske mester Nicki Sørensen, når der sættes punktum i Paris, stadig fremstår som den seneste hjemlige Tour-etapevinder takket være sin fornemme bedrift sidste år, da han kom alene til mål på færden fra Tonnerre til Vittel.

LÆS OGSÅRiis godkender sit holds Tour-indsats

Den manglende gevinst i år skal absolut ikke ses som et kritisk signal for dansk cykelsport, for det har været ganske indlysende, at såvel de fire Saxo Bank-ryttere Nicki Sørensen, Matti Breschel, Jakob Fuglsang og Chris Anker Sørensen som Brian Vandborg hos Liuquigas har haft meget fastlåste roller.

Alligevel har både Vandborg, Nicki Sørensen og Breschel været at se i udbrud, men med førstnævntes 10. plads på 15. etape til Bangères-de-Luchon som det bedste, håndgribelige facit må det erkendes, at den danske kvintet har hørt hjemme i den store masse af forholdsvis anonyme Tour-deltagere.

I kollektivet tjeneste
Nicki Sørensen og Matti Breschel har haft fuldt op at gøre på de fladere etaper - det gælder også for Vandborg - og såmænd også på den første del af stigningerne.

Chris Anker Sørensen og Jakob Fuglsang har skullet følge Andy Schleck så længe som muligt i bjergene, og selv om de har skiftedes til at have mindre gode dage, er helhedsindtrykket godkendt. Også selv om sliddet i kollektivets tjeneste ikke fremmanede åbenlyse perspektiver for de tos fremtidige personlige muligheder, som ellers i nogen tid har styret i retning af en kommende klassementssatsning.

Annonce
stolt. Peter Aalbæk i højt humør efter aftenens prisshow i Cannes. »Det vildeste er, at Mads Mikkelsen har fået prisen som bedste skuespiller for en karakter, der er en mandlig børnehavepædagog. Det må virke vildt eksotisk ude i resten af verden«, siger han. - Foto: LARS JUST

Peter Aalbæk: Dogmedrengene kan godt gå hjem og lægge sig

Det er det bedste år i dansk film nogensinde, siger en stolt Zentropa-boss.

Kunst
27. maj. KL. 21.24
Mester- eller makværk? ’La PietÀ’ af jomfru Maria med den døde Jesus på skødet, som diskuteres blandt Michelangelo- forskere. Det er en dårlig kopi, mener amerikansk forsker.

Omdiskuteret 'Michelangelo' blev fundet bag sofa

En amerikansk forsker har fremlagt nyt om det omdiskuterede maleri 'La Pieta'.

Dine penge
27. maj. KL. 22.36
Selvjustits. Forbrugerøkonom i Nordea mener, at de unge selv skal have lov at bestemme over deres penge. - Foto: Privatfoto

Lad konfirmanderne råde over pengegaverne

Unge skal lære at håndtere penge og ikke drukne i forældres gode råd.

Annoncer
Annoncer

Det sker
Børn. Forvent alt af at blive forældre, men forvent så lidt som muligt af 'Du kan vente dig'.
26. maj. KL. 12.51

Graviditetskomedie efterlader tilskueren med kvalme

ibyen anbefaler

restaurant & cafe