Afrikaner til Villa
Birmingham-klubben Aston Villa kan se frem til at få forstærket midtbanen. Jean Makoun fra franske Lyon er således tæt på at skrive under på en kontrakt. Han mangler blot at bestå lægetjekket. Camerouneren menes at koste Aston Villa omkring 60 millioner kroner.
Kilde:BBC
Keane tæt på Birmingham Villas rivaler fra Birmingham City sikrede sig tidligere i denne uge Tottenham-spilleren David Bentley på en lejeaftale og meget tyder på, at manager Alex McLeish igen er på rov i Tottenham. Angriberen Robbie Keane er nemlig på vej i en handel til 35 millioner kroner. Kilde:BBC
Brøndby-angriber et emne i Schweiz Brøndby-træner Henrik Jensen har tidligere meldt ud, at han ikke kan forestille sig, at svenske Alexander Farnerud forlader Vestegnen i dette transfervindue. Den udmelding synes dog ikke at afskrække schweiziske Young Boys Bern, der hævder, at de er i dialog med Brøndby omkring et skifte. »Farnerud er en meget interessant spiller og vi håber meget snart at kunne præsentere ham her i Bern, så han kan spille for Young Boys«, siger klubbens pressechef Albert Staudenmann. Kilde:sporten.dk


























