Annonce
Annonce
Annonce
Fodbold 25. okt. 2011 KL. 10.47

Æren krakelerer for svensk trænerikon

Kasper Schmeichel har for tredje gang taget afsked med Sven-Göran Eriksson.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Som fodboldtræner har Sven-Göran Eriksson vundet mesterskaber i Sverige, Portugal og Italien, han har været landstræner i England, Mexico og Elfenbenskysten og deltaget i de seneste tre VM-slutrunder.

Men siden Eriksson forlod jobbet som engelsk landstræner, har den nu 63-årige svensker lever en mildest talt omflakkende tilværelse.

Farvel igen igen
Da han mandag efter lidt over et år stoppede som manager i Leicester City »efter gensidig aftale«, som det hedder, var det afslutningen på hans længste engagement siden 2006.

Samtidig var det tredje gang inden for lidt mere end tre år, den danske målmand Kasper Schmeichel kunne sige farvel til sin svenske chef.

LÆS ARTIKELKasper Schmeichel siger ja til Leicester

Efter en meget succesfuld periode som engelsk landstræner med tre slutrunder i træk - uden at spille en eneste hjemmekamp på Wembley - blev Sven-Göran Eriksson i juli 2007 Manchester Citys første ikke-britiske manager.

Farvel til City efter én sæson
Trods sejre i begge lokalopgør mod Manchester United for første gang i 38 år og en 9.-plads i Premier League blev Sven-Göran Erikssons kontrakt ophævet to år før tid i juni 2008, og to dage senere blev svenskeren præsenteret som Mexicos ny landstræner.

LÆS ARTIKELMexico smider Svennis på porten

Det engagement holdt i mindre end et år, hvorefter svenskeren blev direktør i meget ambitiøse Notts County i den tredjebedste engelske række, hvor økonomien dog blev indhentet af en skatteggæld.

Fra Elfenbenskysten til Leicester
Ved VM i 2010 stod Sven-Göran Eriksson i spidsen for Elfenbenskysten, der efter nederlag mod Brasilien, uafgjort mod Portugal og sejr over Nordkorea ikke kom videre fra den indledende gruppe.

Som manager for Leicester City sendte Sven-Göran Eriksson endnu en gang bud efter Kasper Schmeichel, der altså nu har taget afsked med svenskeren for tredje gang.

LÆS ARTIKELSchmeichel og co. overlevede tidlig udvisning