Michael Laudrup ville gerne være træner i Panathinaikos, men kun så længe der ikke var en spansk storklub, der ville have ham.
Ifølge den normalt velunderrettede spanske sportsavis Marca brød forhandlingerne mellem Michael Laudrup og den græske klub sammen, fordi den danske træner ville have en særlig klausul i sin kontrakt, som gjorde det muligt for ham at forlade Panathinaikos uden kompensation, hvis han fik tilbudt et job i en stor spansk klub.




























