Annonce
Annonce
Annonce
Fodbold 1. okt. 2008 KL. 23.02

Messi redder Barcelona til allersidst

Barcelona og Roma var bagud, men vandt begge deres udekampe i Champions League.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Lionel Messi startede på bænken, men da FC Barcelona skulle indhente Sjakhtar Donetsks føring på 1-0, kom den lille argentiner på banen i stedet for Thierry Henry.

Det var en god idé.

Lionel Messi udlignede i det 87. minut og fire minutter inde i overtiden scorede Messi for anden gang og sparkede Barcelona til tops i gruppe C med den anden sejr efter 3-1 hjemme over Sporting i den første kamp.

Sporting vandt 2-0 hjemme i Lissabon over FC Basel på scoringer i anden halvleg af Romagnoli og Derlei.

Roma taber hjemme og vinder ude
I gruppe A fulgte de rumænske debutanter i turneringen, CFR Cluj, op på den indledende 2-1-sejr ude over Roma ved at spille 0-0 hjemme mod Chelsea.

Roma fik til gengæld revancheret det indledende nederlag med en udesejr i Bordeaux, der ellers kom foran 1-0 ved lejesvenden fra AC Milan, Yoann Gourcuff, og forsvarede med ti mand føringen indtil de sidste 26 minutter.

Henrique blev udvist efter 36 minutter, men først midt i anden halvleg fik Roma scoret tre gange på 19 minutter.

Først headede Marek Vucinic et hjørnespark fra Daniele De Rossi videre i nettet, og så scorede Julie Baptista først direkte på frispark og dernæst på Rodrigo Taddeis oplæg til 3-1.