Annonce
Annonce
Annonce
Fodbold 28. jan. 2009 KL. 19.36

FCK vil sælge Jose Junior

Med fem spillere fra lande uden for EU skal FC København se bort fra to spillere i Superligakampene.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Jose Junior bliver tilbage, når FC Københavns Superligatrup i morgen flyver til halvanden uges træningslejr i det sydlige Spanien.

Den brasilianske angriber foretrækker at bruge de sidste dage af transfervinduet på at finde en ny klub, og FC København er interesseret i at skille sig af med en spiller, som i mange tilfælde slet ikke vil være spilleberettiget i Superligaen.

FC København råder nemlig efter indkøbet af Dame N'Doye over fem spillere fra ikke-EU-lande, hvor af kun tre må være på banen samtidig.

Fem angribere i truppen
De tre øvrige er brasilianerne Cesar Santin og Ailton Almeida samt canadieren Atiba Hutchinson. Dermed råder FCK med Morten Nordstrand over fem angrebsspillere.

»Det er ikke nogen hemmelighed, at Junior ønsker mere spilletid end det vi har kunnet tilbyde den seneste tid. Den nu skærpede konkurrence om pladserne i front har ikke gjort udsigterne mere positive. Sammen med Junior og hans rådgivere undersøger vi markedet for alternative muligheder«, siger FCK's sportschef, Carsten V. Jensen, til klubbens hjemmeside.

6 mål i 17 Superligakampe
José Luiz Guimarães Sanabio Júnior, som er den brasilianske angribers fulde navn, spillede sin første kamp for FCK netop under sidste års træningsophold på La Manga, og i 2008 scorede han 15 mål i 29 kampe, hvor af han kun startede inden i de 11.

I Superligaen blev det til 6 mål i 17 kampe, mens det blev 6 mål i 6 Uefa Cup-kampe og 3 mål i 6 pokalkampe.