Under højkonjunkturen spiste superligaklubberne andre sportsgrene til morgenmad og voksede sig til store sportskoncerner.

I dag har koncernerne mavepine. 11 ud af 12 klubber forventer millionunderskud, og det tvinger dem på skrump.

Klubber og analytikere er enige om kuren; konglomeraterne skal igen fokusere på fodbolden.

Tilbage til hovedforretningen
»Når vi kigger på forretningen og økonomien og overvejer, hvad vi skal satse på, så er det fuldstændig klart, at fodbold er vores hovedforretning. Det vil det blive ved med at være, og det arbejder vi mere og mere for«, siger AaB Sports administrerende direktør, Poul Sørensen.

AaB har investeret i håndbold og ishockey og forventer et underskud på mindst 40 millioner kroner. Og mange klubber må ud i spareøvelser, der ligner de aalborgensiske.

LÆS ARTIKELFlere fodboldspillere bliver arbejdsløse

»Alle skal kigge på, hvad de bliver nødt til at sælge fra. Stort set alle superligaklubber er engageret i andet end fodboldforretninger, og der vil de begynde at spare«, siger Rasmus Klarskov Storm, senioranalytiker ved Idrættens Analyseinstitut.

Køb en klub!
I Århus kan kapitalstærke århusianere derfor se frem til juleudsalg, hvis de drømmer om at eje en håndbold-, basketball-, badminton-, danse- eller floorballklub. Århus Elite er allerede gået i gang med at afhænde alt andet end AGF Fodbold og idrætsparken Atletion.

»Vi bliver nødt til at bruge energien der, hvor der tjenes penge. Og vi brugte simpelthen for meget tid på de små sportsklubber i forhold til, hvad de bidrog med til økonomien«, siger Århus Elites administrerende direktør, Jan Christensen. Han skal finde 43,5 millioner, men vil ikke sige, at det var en dårlig beslutning at inddrage fem andre sportsgrene under superligaklubben AGF’s vinger.

LÆS OGSÅSuperligaklub låner til spillernes løn

»Det var en anden tid, hvor der var flere penge mellem hænderne på sponsorer og investorer. Man antog formentlig, at der ville opstå nogle synergier ved at samle flere klubber, så man kunne spare på administration, dele fysioterapeut og tilbyde sponsorater for hele Århus Elite«, siger Jan Christensen.

Storklubber tvinges til at skære
Sådan gik det ikke. Frivillige ildsjæle blev erstattet af dyre, professionelle koncernmedarbejdere, de små sportsklubber skulle leve op til et børsnoteret selskabs rammer, og det skulle koordineres, hvem der solgte sponsorater til hvem.

»Jeg fik simpelthen ikke brugt tiden der, hvor potentialet var størst. Og det var inden for fodbold og på Atletion, hvor 90 procent af vores omsætning blev skabt«, siger direktør for Århus Elite, Jan Christensen.

Parken Sport & Entertainment og FC Midtjylland, der begge har investeret i håndbold, og midtjyderne også i racerløb, kan også blive tvunget til at skære ind til fodboldbenet.

LÆS OGSÅFCK klar til at droppe håndbolden

OB afviste håndbold
At fusioneringerne ikke var vejen til evig vækst, burde superligaklubberne have forudset, siger fodboldøkonom og partner i revisionsfirmaet Deloitte Jesper Jørgensen. Han mener, det er på tide, at fodboldklubberne rydder op.

»De sportsgrene har ikke noget til fælles, og de basseører, som du får ud af at dele bogholder, er fuldstændig ligegyldige i forhold til al det besvær og den kamp om de samme penge, som det fører med sig«, siger han.

LÆS OGSÅKrisen holder sig fra banen

OB er den eneste superligaklub, der forventer at komme ud af året med overskud. Klubben har afvist tilbud fra både håndbold- og ishockeyklubber.

»Vi har valgt at fokusere på forretningsområder, hvor der er sammenhæng. Messe, konference, hotel sat over for koncertmarked og vores fodbolddrift. Vi har hele tiden vurderet, at det er forretningsområder, vi kunne tjene penge på. Derudover tror jeg, at man i ledelsen har svært ved at holde fokus på mange sportsgrene med samme energi, samtidig med at man har et fodboldhold på topplan«, siger administrerende direktør i Odense Sport og Event Thomas Christensen.

LÆS ARTIKELBrøndby-direktør forventer overskud i 2011