»Canal 9, har jeg den?«.

»TV3 Puls? Mener du ikke TV3+?«.

Forvirringen har til tider været total, når fodboldhungrende kvinder og mænd i efteråret har skullet finde ud af, hvilken kanal der sender favoritklubbens topopgør.

Er der seere nok?
Det kan blive lidt lettere, når Konkurrencestyrelsen afgør, om Canal 9 overhovedet har seere nok til at vise superligakampe.

LÆS OGSÅKun 127 så tv-kamp på ny kanal

Det har været nævnt, at afgørelsen vil falde sidst i januar, men det er ikke korrekt, oplyser Søren Bo Rasmussen, der er kontorchef ved Konkurrencestyrelsen.

»Vi har en dato i sigte, men jeg kan ikke sige, hvornår det er. Det er ikke om halve år, men det er heller ikke i morgen«, siger han.

Fodbold er den store kanalrundfart
EU-regler har opdelt tv-rettighederne til superligakampe i puljer og sendt dem i udbud.

Med det resultat at oplevelsen af dansk fodbold i fjernsynet er blevet til den helt store kanalrundfart. Det blev kun endnu mere indviklet, da DR måtte sælge sine nyindkøbte tv-rettigheder.

LÆS OGSÅDR tæt på at score Superligaen

Telefirmaet Telenor købte dem blot for senere at sælge dem til det svenskejede Bonnier, der ikke på det tidspunkt havde en dansk kanal til at sende kampene. Canal 9 blev oprettet og problemet løst.

Troede de.

Netop det stunt har nemlig ikke været fair og i overensstemmelse med aftalevilkårene, mener Viasat, der sammen med TV 2 Sport har købt sig til de resterende rettigheder. De har klaget til Konkurrencestyrelsen.

Handler ikke kun om seere
Canal 9 når ganske enkelt ikke ud til 54 procent af danskerne, sådan som den oprindelige kontrakt med Divisionsforeningen forlanger, mener Viasat, der henviser til Gallups seermålinger.

Men sagen er mere kompliceret end som så, siger Konkurrencestyrelsen.

LÆS OGSÅ TV-fodbold kræver to tv-pakker

»Det er ikke bare et spørgsmål om seertal, som det tidligere har været fremme i medierne«, siger Søren Bo Rasmussen, der ikke vil uddybe yderligere.

Da rettighederne blev solgt tilbage i 2007, endte prisen historisk stor på 1,062 milliarder kroner. Det har givet seerne adgang til fodbold i tv i timevis.

»Dansk fodbold har aldrig været mere eksponeret. Vi er gået fra to kampe om ugen i tv til at vise alle seks kampe«, siger Divisionsforeningens formand, Claus Thomsen.

Grænser for fodbold-kigning
Hvis Konkurrencestyrelsen afgør, at Canal 9 må opgive at sende superligakampe, skal kampene sendes på DR. Det kan betyde, at Divisionsforeningen i fremtiden vil have færre mulige købere og dermed i sidste ende også færre penge at fordele til superligaklubberne.

Der er også grænser for, hvor meget fodbold et menneske kan se, mener Henrik Brandt fra Idrættens Analyseinstitut.

»Der er jo ikke nogen, der har tid til at se seks danske fodboldkampe på en weekend plus de tyske og de italienske og spanske og engelske. Det vil sige, at der nok er en vis tilbøjelighed til, at FCN mod SønderjyskE på Canal 9 ikke vil være den, der trækker allerflest seere. Seertallene til de små superligakampe er ofte ganske små og ubetydelige«, siger han.

Men de små superligakampe er blevet betydningsfulde, når kampen om tv-abonnenter skal vindes.

Investeringer kommer ikke ind
»I virkeligheden kan efterspørgslen ikke begrundes med, at der er kæmpe publikum til den enkelte kamp, for det er der sådan set ikke. Men i stedet kan det begrundes med, at man kan bygge en hel kanal op omkring at have det indhold – en fodboldliga, om det så er Superligaen, Champions League eller Premier League«, siger Henrik Brandt som forklaring på, hvorfor så mange medier ville have fingre i de populære tv-rettigheder i 2007. Og så er der også en god portion »gejl« i det:

»I mediebranchen er der, akkurat som i topklubberne, en type af handlekraftige mænd, der siger ’Jeg vil bare have fodbold, og jeg vil sidde på den verden og have magten på det punkt’. Det er selvfølgelig ikke et afgørende element, men det spiller en rolle. For de investeringer, de laver, kommer ikke altid ind igen«, siger Henrik Brandt.