Annonce
Annonce
Annonce
EURO 2012 27. mar. 2012 KL. 12.19 opdateret 27. mar. 2012 KL. 13.57

Farvel til EM? Lindegaard meldes langtidsskadet

Fodboldlandsholdsmålmand Anders Lindegaard er ifølge flere engelske medier færdig for resten af sæsonen.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Manchester United-målmanden Anders Lindegaard går formentlig glip af resten af sæsonen, skriver en række engelske medier.

Anders Lindegaard, der på landsholdet presser Thomas Sørensen på målmandsposten, kan dermed også gå glip af sommerens EM-slutrunde i Polen og Ukraine, hvis rygterne taler sandt.

27-årige Anders Lindegaard har været ude siden januar med en ankelskade, og det var ventet, at han ville være ukampdygtig en måneds tid efter sit uheld på træningsbanen.

LÆS OGSÅMorten Olsen: Nye målmænd er i spil til EM

Men det går åbenbart langsomt med at blive skaden helt kvit, og lige nu er det uvist, hvornår danskeren kommer til at spille igen.

Inden sin skade var Anders Lindegaard godt i gang med at etablere sig som førstevalget i Manchester Uniteds mål foran den dyrt indkøbte spanier David De Gea, der efter Anders Lindegaards skade har oppet sig en del.

Landstræner Morten Olsen har endnu ikke hørt, at Anders Lindegaard skulle være ude resten af sæsonen.

»Jeg talte med Anders i sidste uge, hvor han selvfølgelig sagde, at han var lidt frustreret over skadeforløbet«, lyder det fra Morten Olsen.

FACEBOOKBliv ven med Politiken

ritzau