Annonce
Annonce
Annonce
EURO 2012 28. apr. 2012 KL. 15.39

Sverige kan tage voldsmand med til EM

Angriberen Alexander Gerndt er igen landsholdsaktuel efter sin dom for hustrumishandling.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Den svenske fodboldspiller Alexander Gendt kan atter spille på landsholdet, selv om han er dømt for hustruvold.

Det meddeler det svenske fodboldforbund en måned før, landstræner Erik Hamrén skal udtage sin trup til EM-slutrunden i Polen og Ukraine.

25-årige Gerndt, der spiller i angrebet for den hollandske klub Utrecht, fik i december en betinget dom og dagbøder på 80.000 svenske kroner for hustrumishandling.

Udelukket efter vold
Det svenske fodboldforbund valgte i den anledning at udelukke angriberen fra landsholdet på ubestemt tid som et signal om, at forbundet tager afstand fra vold.

Læs ogsåSvensk klub: FCK bærer nag

Men nu har forbundet efter et møde ændret den beslutning.

»Det var en vældig svær beslutning«, siger fodboldforbundets talsmand Karl-Erik Nilsson til TT.

Han forklarer, at det har været medvirkende til afgørelsen, at der nu er gået mere end de tre måneder, som anklageren oprindelig havde krævet som fængselsstraf.

Ingen døre er lukket
Gerndts dom er anket til højesteret og skulle have været behandlet 3. maj, men er blevet udsat til efter sommeren. Det har også medvirket til forbundets afgørelse.

Læs ogsåZlatan er på vippen mod Danmark

»Jeg har ikke lukket nogen døre for ham«, siger landstræner Erik Hamrén til TT.

»Jeg, ligesom alle andre landstrænere, får at vide af forbundsledelsen, hvilke spillere, der er tilgængelige. Og når jeg ved, hvilke spillere, der er tilgængelige, så udtager jeg EM-truppen«, lyder det fra den tidligere AaB-træner.

I Gerndts karantæneperiode nåede Sverige kun at spille én A-landskamp. Det var 2-1-sejren mod Kroatien 29. februar.

Bliv ven med Politiken

ritzau