Med overbevisende sejre på hver sin udebane i Amsterdam og Lissabon demonstrerede både Real Madrid og Barcelona i Champions League den overvældende styrke, der gør dem til tidens mest stabile giganter i klubfodboldens cirkus.

Barcelona er det eneste hold i Europa, der har vundet alle sæsonens kampe i både den hjemlige turnering og i Europa, mens Real Madrid så lige så skræmmende ud i pulveriseringen af Ajax under anførelse af Ronaldo, der tydeligvis har fundet sit tabte humør.

Ikke desto mindre mener hverken klubbernes trænere eller spanske ekspertkommentatorer, at nogen af dem har ramt det egentlige niveau endnu i denne sæson. Måske sker det sent søndag aften, når spansk fodbolds skarpeste klinger atter vil skære ud i tv-skærmenes plasma, at El Clásico er klubfodboldens mægtigste derby?

Rødglødende rivalisering
Medrivende og intens underholdning har det altid været, når Real Madrid og FC Barcelona har samlet millioner foran tv-skærmene og de heldige få på stadion til El Clásico.

Læs ogsåGrim skade til Barcelona i sejr i Lissabon

Men det, der vel nok er den nationale turneringsfodbolds største opgør, er kun blevet endnu mere påtrængende og rivaliseringen rødglødende, siden José Mourinho overtog Madrids hvidblusede kongeklub i 2009.

Sidste forår, da de to storklubber mødtes fire gange i løbet af få uger i diverse turneringer, mens atmosfæren blev ondere og ondere, måtte Spaniens alfaderlige landstræner, Vicente del Bosque, advare imod det accelererende had mellem spillerne, hvoraf mange er dobbelte europamestre og verdensmestre på det spanske landshold.

Læs ogsåRonaldo stjal bolden efter sit første hattrick

Så slemt har det trods aldrig været før, selv om følelserne mellem hovedstaden i Madrid og den catalanske storby, hvis fodboldhold er symbolet på regionens selvopfattelse og frihedstrang, aldrig ligefrem har været varme.

Vrede voksede under diktatur
Under diktatoren Franco blev Real Madrid ifølge Barcelona favoriseret, mens Barça til gengæld voksede og voksede i intern styrke som ventil for et undertrykt folks vrede og håb om selvstændighed og bedre tider.

Læs ogsåVerdensmestrenes fornemme serie stod for skud langt ovre mod øst

De kom selvfølgelig i overvældende grad i de år, da Pep Guardiola var træner og vandt stort set alt, han stillede sit hold op til. Imens blev konflikten med og stilforskellen til José Mourinhos Real Madrid tydeligere og tydeligere.

Om det er så enkelt, at FC Barcelona står for den skønhed og boldbesiddende stil, der kan bringe stadig flere frafaldne fans op i det røde felt og hyle op om, at der er tale om kønsløs trillen uden herretacklinger, mens Madrid møver sig frem med bevidst destruktion og satsen på en hurtig kontramanøvre af den stadig mere manierede Ronaldo, er selvfølgelig tvivlsomt.

Læs ogsåMourinho: Måske god grund til Ronaldos tristhed

Skulle Barças flydende tiqitaca være så træls at se på, kan man jo glæde sig over, at det er klodens eneste hold, som mestrer stilen så konsekvent og i det tempo og så ellers med fryd se frem til næste voldsomme tackling fra Pepe i Madrids forsvar.

Stilarter støder sammen
Eller blot påskønne, at tidens to største hold mødes med hver sin stil og masser af stilister til at udfolde den. De har endnu ikke brilleret fuldkommen i en ung sæson, der allerede kan udvikle sig traumatisk og afgørende for Real Madrid. Hvis de spanske mestre taber i aften på Camp Nou, er de 11 point efter sidste sæsons sølvvindere efter blot 7 spillerunder.

Læs ogsåZlatan: Messi fortjener ikke Den Gyldne Bold

Vinder kongeklubben derimod over Barça, der atter er uden den igen skadede anfører og mentalt vigtige kriger, Carles Puyol, i forsvaret, kan det måske give usikkerhed i truppen og på bænken hos den ikke alt for selvsikre og karismatiske Vilanova. Han må leve, at en så central spiller som Andres Iniesta i ugens løb har sagt, at han og andre savner »Guardiola hver dag«.

Det er dog for intet at regne imod den evige uro i Real Madrid. Her må José Mourinho slås med rygtet om, at forsvareren Sergio Ramos ikke trives under hans regime og vil væk. Samt med spørgsmål om den catalanske frihedstrang, hvis farver vil pryde Camp Nou, og som han blev præsenteret for på pressemødet forud for CL-kampen i Amsterdam.

Læs også José Mourinho afviser konflikt med spillerne

»Og det spørger I en portugiser om! Kan vi i det mindste så ikke tale om portugisisks politik«, replicerede Mourinho.

Knivene er hvæsset
Om han har lagt en taktik, der kan stoppe Barcelona og Lionel Messi, der på det seneste har dyrket oplæggerens rolle, søndag aften, vil tiden vise.

I et sjældent interview med avisen El País bliver den argentinske stjernespiller og diplomat spurgt om sit forhold til José Mourinho. Ikke overraskende vælger Messi at glide af på tacklingen og sige, at han ikke kender ham.

Læs også Verdens bedste: Jeg vil helst huskes som en god ven

Mourinho mener, at Barça spiller kedeligt, og at Spanien er et defensivt hold, lokker journalisten.

»Spanien spiller næsten på samme måde som os. Man kan ikke få bolden fra dem. Som spiller er det fedt at spille på den måde. Jeg har spillet mod Spanien, og jeg løb konstant efter bolden uden at kunne tage den fra dem«, svarer Lionel Messi.

Nok diplomati, knivene er hvæsset, lad os få noget action.