Annonce
Annonce
Annonce
Fodbold 21. maj. 2012 KL. 09.31

FCN har første indkøb på krogen

Guldfavoritternes matchvinder i Brøndby vil ikke tilbage til sin gamle klub.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Vil FC Nordsjælland gerne beholde Randers FC-lejesvenden Kasper Lorentzen?

FCN-træner Kasper Hjulmand svarer prompte på overnævnte spørgsmål:

»Ja, for fanden. Det vil vi meget gerne«.

Offensivspilleren, som søndag blev matchvinder i 1-0-udesejren over Brøndby, hvilket sendte FCN til tops i Superligaen inden onsdagens sidste spillerunde, blev lejet i 1. divisionsklubben i vinter for resten af sæsonen.

LÆS OGSÅBrøndby-fans jublede over eget nederlag til FCN

»Mon ikke vi finder ud af noget? Det tror jeg nok«, lyder det fortrøstningsfuldt fra Kasper Hjulmand.

Hovedpersonen selv er også klar i mælet.

»Jeg er rigtig glad for at være her, og spillestilen passer til mig. Jo længere vi er kommet ind i forårssæsonen, jo mere har jeg fundet mig til rette. Jeg håber på at blive«, siger han.

Adspurgt, om han ligefrem håber på, at Randers FC fejler i klubbens oprykningskamp til Superligaen, så han derfor lettere kan fortsætte i Farum-klubben, svarer Lorentzen:

»Jeg håber ikke, Randers FC bliver i 1. division«.

Storfavoritter
Lejesvenden kalder gerne Farum-holdet for favorit i guld-duellen mod FC København.

»Vi skal være storfavoritter, når vi fører med to point. Et eller andet sted er vi det jo også, fordi vi har en hjemmekamp, så det kan man godt sige, at vi er«, siger Lorentzen.

LÆS OGSÅ0-1 og så vakler tronen under FCK

FCN får onsdag aften besøg af AC Horsens, mens FCK i Parken spiller mod Silkeborg.

»Det er klart, at det først lige skal gå 100 procent op for os, hvor vi står lige nu. I vinter turde vi at drømme om det, men måske ikke regne med det. Nu står vi her, og den chance skal vi gribe«, fortæller offensivspilleren, der er bundet af sin kontrakt med Randers til sommeren 2013.

FACEBOOKBliv ven med Politiken

ritzau