Annonce
Annonce
Annonce
Fodbold 25. okt. 2012 KL. 09.17

Feriepengesagen: Brøndby er i pengenød

Spillerforeningens direktør Mads Øland fortæller, at Brøndby ikke er i stand til at betale feriepenge tilbage.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Brøndby har lige nu ikke pengene til at betale mere end 24 millioner kroner tilbage i feriepenge, som mindst 56 af klubbens tidligere og nuværende spillere har krav på.

Det fortæller Spillerforeningens direktør, Mads Øland, som forhandler med Brøndby om at få betalt pengene tilbage så hurtigt som muligt.

»Brøndby har indlysende et likviditetsproblem«, siger Mads Øland til Jyllands-Posten og tilføjer:

»Brøndby har oplyst, at klubben ikke har betalingsevnen i det omfang, det er påkrævet. Det er nu mere end 24 millioner kroner, vi beregnede det til, fordi renterne er vokset, og det kan Brøndby i hvert fald ikke betale her og nu«.

LÆS OGSÅFeriepengesagen er slut om to måneder

Det er en måned siden, at Brøndby ifølge en dom i Fodboldens Voldgiftsret skulle have betalt fire millioner kroner til de tre forhenværende spillere Peter Madsen, Martin Ericsson og Thomas Rasmussen.

»Jeg kan ikke sige, at vi bare skal have pengene nu, for jeg får dem ikke. De er ikke til rådighed i det omfang, som Brøndby skal betale«, fortæller Mads Øland.

LÆS OGSÅBrøndby-direktør er tavs om manglende betaling

Superligaens bundklub har ifølge Spillerforeningen så store økonomiske problemer, at den ikke kan betale, før en aktieemission på 150 millioner kroner er gennemført.

Hos Brøndby vil bestyrelsesformand, Sten Lerche, ikke kommentere sagen.

»Vi er i en forhandling med Mads Øland. Den fører vi bag lukkede døre, og der synes jeg, at den skal blive«, siger Sten Lerche til avisen.

Spillerforeningen kan skride til mere drastiske metoder for at få fat i de penge, Brøndby skylder.

»Man kan eksempelvis gå i fogedretten, indgive konkursbegæring og kalde til mæglingsmøder. Der er mange muligheder, men der er vi ikke endnu«, siger Øland.

LÆS OGSÅFodboldklubber taber til spillerne: Brøndby skal betale millioner

ritzau