Annonce
Annonce
Annonce
Fodbold 16. okt. 2012 KL. 22.46

Vanvids-comeback: Sverige henter fire tyske mål

Sverige udlignede mod Tyskland dybt inde i overtiden i VM-kvalifikationskampen i Berlin.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Sverige leverede et forrygende comeback mod Tyskland, og efter at have været nede med 0-4 fik de 4-4 i topopgøret i VM-kvalifikationsgruppe C.

Tyskerne startede som lyn og torden på Olympia Stadion i Berlin og særligt en mand var i højt spilhumør - Miroslav Klose. På blot et kvarter scorede den høje Lazio-angriber to gange.

Svenskerne var reduceret til tyske fodboldkegler og fik ikke et ben til jorden i den første time af opgøret, hvor også Per Mertesacker og Mesut Özil kom på scoringstavlen. Hjemmeholdet spillede både med hurtige kombinationer og hæl og tål.

Men da kampen syntes afgjort, trak tyskerne i håndbremsen, og så fik svenskerne pludselig lyst til at være med.

Tyskerne slap bremsen
På få minutter overrumplede svenskerne det tyske forsvar, da først Zlatan Ibrahimovic og dernæst Celtic-spilleren Mikael Lustig reducerede til 1-4 og 2-4. Og så var gæsterne med igen.

De blå-gule fik flere gode chancer, og med et kvarter tilbage af kampen sørgrede den tidligere Brøndby-spiller Johan Elmander yderligere for spænding i opgøret, da han bragte Sverige på 3-4.

KampfaktaKampens forløb i tal og tekst

Og få minutter senere havde debutanten Tobias Sana en kæmpe mulighed for at udligne til 4-4, men hans forsøg med indersiden kiksede og fløj langt over mål.

Men to minutter inde i overtiden udlignede Rasmus Elm til 4-4, hvilket udløste store jubelscener på den svenske bænk.

Fairplaypris til Klose
Miroslav Klose fik tidligere tirsdag fairplayprisen fra det tyske fodboldforbund (DFB), efter at han i september fik dommeren til at annullere et af sine mål, fordi det blev scoret med hånden.

LÆS OGSÅTysk målsluger vinder pris for sin ærlighed

Den 34-årige forward, der spiller for Rom-klubben Lazio i den italienske Serie A, informerede på banen dommeren om, at han havde fået hjælp af hånden til det mål, han netop havde scoret mod Napoli.

I gruppe H blev kampen mellem England og Polen aflyst på grund af voldsomt regnvejr.

ritzau