Annonce
Annonce

Mest læste

Jobannoncer

Se ugens job-annoncer i tillægget Viden
Sport 4. dec. 2011 KL. 14.55

Iskold finne har savnet at køre mand mod mand

Kimi Räikkönen har genfundet kærligheden til formel 1 efter en to år lang omvej.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

Blå bog

Kimi Räikkönen

Født 17. okt. 1979 i Espoo, Finland

Debut i Formel 1 i 2001

157 grandprixer, 18 sejre, 16 polep.

Hold:
2001 Sauber, 2002-2006 McLaren,
2007-2009 Ferrari

Rally-VM 2009-2011: 21 løb, 1 sejr

Store finske idrætsudøvere bliver ofte benævnt ’den flyvende finne’, efter at løberen Hannes Kolehmainen som den første fik hædersbetegnelsen i 1912, da han havde vundet tre guldmedaljer ved de olympiske lege i Stockholm.

Siden 1960’erne er det primært racerkørere som Mika Häkkinen, Juha Kankkunen, Tomi Mäkinen, Keke Rosberg og Henri Toivonen, der har gjort sig fortjente til navnet. Og da Kimi Räikkönen i 2001 gjorde sin entré i motorsportens kongeklasse, formel 1, lå det lige for at inkludere ham i den lange række af flyvende finner.

Læs ogsåTidligere verdensmester stopper i Formel 1

Men med sit mutte, introverte udtryk og evnen til at holde hovedet koldt i de hurtige biler blev Räikkönen mere kendt som ’Ismanden’. Som sådan blev han hurtigt brændende varm og en af de dominerende kørere i VM-serien med et par andenpladser og verdensmesterskabet i 2007 for Ferrari som højdepunkterne.

I 2009 sivede motivationen ud af den kolde finne, og efter sin 12. plads i sæsonens afsluttende grandprix i Abu Dhabi, vendte Räikkönen ryggen til det omrejsende motorsportscirkus, og han valgte i stedet at prøve kræfter med rallysporten.

Renault lokkede
Efter to år i eksil på grus- og markveje med en observatør ved sin side har Räikkönen dog ladet sig lokke tilbage til formel 1 af Renault, der har brug for et stort navn, fordi det endnu er uvist, om polakken Robert Kubica bliver køreklar igen.

Kubica kom slemt til skade i forbindelse med netop et rally først på året og har siden gennemgået utallige operationer i arm og albue.

Læs ogsåTidligere verdensmester gør comeback i formel 1

I sine to år som rallykører undgik Räikkönen heller ikke uheld, men han kom ikke tilnærmelsesvist så galt af sted som Robert Kubica, og finnen er derfor klar, når formel 1-feltet liner op bag startlamperne i Australien næste år.

I et interview med sit nye team Renault forklarer den 32-årige Räikkönen, hvorfor han vender tilbage til formel 1 efter sin desillusionerede afsked med sporten.

Comeback hilses velkomment
»Hovedårsagen er, at jeg ikke på noget tidspunkt har mistet passionen for at køre formel 1. Jeg var mere træt af nogle ting, som fulgte med. Da jeg kørte nogle løb i Nascar (amerikansk serie, red.) i år, opdagede jeg, hvor meget jeg savnede det at køre race – at køre mod andre. I rally kører du jo kun mod uret«, forklarer Kimi Räikkönen i interviewet.

Finnens comeback i formel 1 bliver hilst velkommen af blandt andre hans tidligere chef hos McLaren, Mercedes-chefen Norbert Haug og den tidligere franske formel 1-kører Jean Alesi.

Læs ogsåEksverdensmester er på vej tilbage til formel 1

Der er også skeptikere, og for eksempel den regerende verdensmester Sebastian Vettel tvivler på, at Kimi Räikkönen kan nå op på sit tidligere niveau. Det vil i hvert fald tage tid, mener Vettel, og peger på landsmanden Michael Schumacher, der for to år siden vendte tilbage til formel 1 efter tre års pause.

Hurtig udvikling en udfordring
Schumacher har haft vanskeligt ved at gøre sig gældende, fordi udviklingen går hurtigt i formel 1, og Vettel tror, det samme vil ske i Räikkönens tilfælde.

»En kører som Räikkönen har potentialet til at vænne sig til formel 1 igen. Men når jeg ser på mig selv, og hvor meget der har ændret sig i forhold til den bil jeg kørte for to år siden, så tror jeg, han vil få svært ved at komme op på sit tidligere niveau«, siger Sebastian Vettel til Autosport.

Læs ogsåSebastian Vettel genvinder VM i Formel 1

Alligevel glæder Vettel sig til at køre mod Räikkönen, og med finnens comeback vil feltet næste år omfatte hele seks verdensmestre. Kimi Räikkönen vandt titlen i 2007, Michael Schumacher (Mercedes) syv gange i perioden 1994-2004, Fernando Alonso (Ferrari) i 2005 og 2006 for netop Renault, McLaren-kørerne Lewis Hamilton og Jenson Button i henholdsvis 2008 og 2009 samt den regerende dobbelte verdensmester Sebastian Vettel (Red Bull).

VM-serien starter næste år 18. marts.

Bliv ven med Politiken

Annonce
Danmark
28. maj. KL. 12.51
Sommer? Den seneste uges sommervejr bliver nu afløst af mere køligt og ustadigt vejr. - Foto: Lars Hansen

DMI: Det var dén sommer - i hvert fald for nu

Var varmen varet ved, havde det været en katastrofe, siger DMI.

Sport
28. maj. KL. 13.25
TURBULENT. Sin sidste professionelle kamp boksede Johnny Tapia (tv.) for et år siden, da han vandt over Mauricio Patrana, lige som han besejrede Evaristo Primero (tv.) i 2007. - Foto: Jake Schoellkopf/AP

Eksbokser med fem VM-titler er fundet død

Johnny Tapia, der slog Johnny Bredahl og vandt VM-titler i tre forskellige vægtklasser, er fundet død.

iByen
28. maj. KL. 12.36
gadefest. Distortion bryder løs fra på onsdag og ugen ud - nu også med pop up-fester i Ishøj, Skovbrynet og Ballerup. - Foto: Nick Levin (arkiv)

Guide: Din Distortion

Ud på gaden med dig! Ibyen har været på opdagelse i årets program og guider dig til ugens sjoveste Distortion-arrangementer.

Annoncer
Annoncer

Det sker
Stil. Britisk stil, parisisk stemning og et indbydende spisekort, som holder, hvad det lover - og lidt til. Nimb serverer velsmagende og veltillavede retter til rimelige priser. - Foto: Joachim Adrian
27. maj. KL. 12.10

Et gastronomisk løft til overkommelige priser

ibyen anbefaler

restaurant & cafe