Annonce
Annonce
Annonce
Håndbold 1. aug. 2012 KL. 10.10

AG København var håndboldens svar på 'Titanic'

Som det store skib gik rigmandsklubben til bunds, mens musikken spillede og lyset brændte lystigt.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Blot syv år gammel, men efter et hektisk liv, der satte sig spor både i hjemlige og udenlandske haller, er håndboldgiganten AG København på vej ud ad muldens og den økonomiske ruins vej.

Klubbens sidste modstander er Sø- og Handelsretten, og kampen spilles på gravens rand.

Meddelelsen om det forestående dødsfald kom i går, meget symbolsk på en kølig gråvejrsdag. Tilbage står nu et minde om et forrygende rigmandseventyr, der fik dansk håndbold til at skælve af begejstring og beundring, af misundelse og forargelse samt glæde og vrede.

LÆS OGSÅ Sportsredaktør: AGK-konkurs er sund for ligaen

Men som altså endte brat og voldsomt – mens klubbens absolutte stjernespiller, Mikkel Hansen, officielt kåret og hyldet som verdens bedste, folder sig ud i den olympiske turnering i London. Og mens Hansens klubkammerater Joachim Boldsen, Kasper Hvidt og Lars Jørgensen ligger i træningslejr på Fuerteventura.

Og i skaren af alle dem, der med irritation har fulgt den sportslige mastodont og dens stjerneparade af spillere, men ikke mindst klubbens bredbrystede bagmand, Jesper Nielsen fra den københavnske Vestegn, vil der utvivlsomt være mange, der gnider sig i hænderne af skadefryd og siger, hvad sagde jeg!

Troen på revolutionen
Men der vil også være dem, der græder en stille tåre.

Fordi de troede på den revolution og det stort anlagte tankesæt, der blev levet ud i klubben, som altså nu har indgivet konkursbegæring – men som i de seneste to år vandt alle titler i Danmark, og som i den forgangne sæson spillede sig frem til slutspillet i Champions League, den såkaldte Final-4-turnering i Köln, hvor AG København besatte tredjepladsen.

Sagen er vel blot den, at ingen vidste, hvad der var i pengeskabet. Eller i banken. Eller i boksen i Pandora.

Rasmus Bech

Det var tilbage i maj – og i de dage var der ingen krisesnak, ingen mumlen om et økonomisk sammenbrud, kun optimistiske toner og flere drømme om storhed.

Og i de dage præsenterede man endda en ny spiller, det store svenske navn Kim Andersson, der kun havde ét ønske: at spille i AG København. Han blev købt fri i THW Kiel, og hans sidste opgave for den tyske klub var netop at vinde Champions League. Nu er Kim Andersson klubløs – som resten af truppen.

Farman i modvind
Var AG København et blålys, et økonomisk korthus, en bræddehytte bygget med for små søm af en stor fantast?

Svaret må vel være nej – for så længe Jesper Nielsen, der havde skabt sig en aktieformue som smykkesælger i selskabet Pandora, var parat til at bruge sine egne penge i skabelsen og driften af AG København, var og ville der ikke være problemer.

LÆS OGSÅKasi-Jesper: »Eventyret er slut«

De mennesker, der kan sende alle regninger videre til farmand, har jo ingen økonomiske vanskeligheder.

Men da den internationale finanskrise blæste rundt om kloden, blafrede vinduerne også i Pandoras hovedkvarter – og Jesper Nielsens formue blæste bort. Værdipapirmilliardæren var ikke længere milliardær, men ’bare’ millionær. Farmand var i modvind, og rundhåndetheden blev mere kantet.

Ingen kendte pengeskabets indhold
Da jeg en dag midt under krisen, som jo stadig får jorden til at ryste under os, drak en kop morgente med Jesper Nielsen i hans hus på Gammel Køge Landevej ved Ishøj og Vallensbæk – et stort hus, ja, men ingen prangervilla på den alternative sydgående strandvej – spurgte jeg ham, hvor meget han egentlig havde mistet i stormen.

»700-800 millioner«, svarede Jesper Nielsen og trak på skuldrene – næsten som om det ikke betød noget. Og det gjorde det vel heller ikke, hvis han stadig havde 600 millioner tilbage.

LÆS OGSÅKonkurrent begræder AG Københavns kollaps

Sagen er vel blot den, at ingen vidste, hvad der var i pengeskabet. Eller i banken. Eller i boksen i Pandora.

Nu synes der i hvert fald ikke at være nogen penge tilbage i Jesper Nielsens forskellige selskaber. Men det vil vise sig i løbet af i dag eller i morgen – eller hvornår folkene i Sø- og Handelsretten får opgjort kassebeholdningen og skabt sig et overblik over gæld, værdier og tilgodehavender.

Milepæle trods konkursen
Jesper Nielsen og hans familie, der har ejet AG København og drevet klubben med en pæn skare af ansatte og ’en hær’ af frivillige arbejdshænder fra de to moderklubber, Albertslund og Glostrup, har kastet håndklædet ind på banen.

Det lykkedes ikke Nielsenfamilien at sælge klubben til en anden eller flere investorer – det var ellers planen. Men ingen bed på.

Ingen ville overtage forretningen og drive den videre. Og Jesper Nielsen og familien kunne ikke. For efter sigende koster det i omegnen af 60 millioner om året at drive AG København.

Pengemændene kunne godt lide at høre en mand, der konstant søgte at provokere og ryste det etablerede og forsigtighedstænkende danske håndboldhierarki.

Rasmus Bech

Derfor indgav Nielsen altså konkursbegæring – hvilket han meddelte i samme friske og næsten begejstrede tone, som han skabte og drev klubben i.

Og i en sidste hilsen til pressen omtalte klubejeren, der også har været sponsor i 100-millioner-klassen i fodboldklubben Brøndby IF, i stolte vendinger alle de resultater, håndboldklubben nåede. Og alle de milepæle, han og AGK satte undervejs til det store forlis.

Milepæle? Ja, han fik københavnerne til at gå til håndbold igen, han fik fyldt Parken til internationale kampe – og han gjorde AG København til den mest sete boldklub i dansk tv.

Og han fik skabt et brand, der kunne måle sig med det, fodboldklubben FC København har. Det mente han i hvert fald selv, og noget er der utvivlsomt om snakken.

Ingen grænser for rumturen
AG København blev den mest markante profil i Sportsdanmark.

Det var klubben, der konstant kom med nye ideer og planer – gigantisk halbyggeri, international hjemmebane i Malmø, indkøb af nye verdensstjerner, skabelsen af en europæiske piratliga, der ville udkonkurrere Champions League.

Der var nærmest ingen grænser for rumturen, og der var altid masser af brændstof på den verbale raket, Jesper Nielsen kunne forvandle sig til.

Pengemændene i sin hule hånd
Jeg har set ham optræde på et stort sponsormøde i den såkaldte Mikkel Hansen Lounge i Brøndby-Hallen.

Set, hvordan han tilsyneladende havde forsamlingen i sin hule hånd – mens han uden manuskript, smilende og jovial, og på et kontant dansk uden de slipsepyntede managementfloskler, man ellers hører på direktionsgangene i fodboldklubberne, fik de 200 sponsorer til at grine og more sig, mens fadølsglassene blev fyldt.

LÆS OGSÅAG København er gået konkurs

For pengemændene kunne godt lide at høre en mand, der konstant søgte at provokere og ryste det etablerede og forsigtighedstænkende danske håndboldhierarki, der efter Jesper Nielsens mening stod i vejen for spillets forretningsmuligheder.

Og dermed også i vejen for AG Københavns vej til økonomisk overskud.

Et trist farvel, men et godt liv
Men selv om de havde det festligt, sponsorerne, og også gerne ville være med til at betale en del af gildet, så ville de åbenbart ikke gå ind i et mere tungt partnerskab med Jesper Nielsen.

Måske var de blevet forskrækket af usikkerheden omkring størrelsen på hans formue, måske skræmte alarmerende avisskriverier investorerne fra at tage det sidste skridt ind i eventyret – og måske blev den sidste tvivl fjernet, da Jesper Nielsen for kort tid siden meddelte, at han ikke længere ville stå i spidsen for klubben.

LÆS OGSÅ DHF: Nu bliver der mindre røg og ballade i ligaen

At han var træt af en negativ presse. At han ikke orkede mere bøvl.

Nu står klubben på gravens rand. Og den kan vel kun reddes, hvis en rig mand eller kvinde med et særligt blik for udnyttelsen af stærke brands og gode fortællinger vælger at købe konkursboet.

Det er i hvert fald, hvad målmanden Kasper Hvidt håber på. Fra den nu lukkede træningslejr på Fuerteventura – og inden begravelsen – siger han, at det er et trist farvel, men at det har været et godt liv.

Et fantastisk godt liv. Og at han er taknemmelig for at have været med.